Juelsminde Golfklub

Jylland, Danmark

Juelsminde Golfbane var oprindelig en del af Horsens Golfklub.

De første 9 huller blev indviet i 1975 og da Horsens Golfklub i 1985 flyttede til klubbens nuværende placering i Hansted Å-dal ved Horsens, overtog den nystiftede Juelsminde Golfklub den eksisterende 9-hullers bane.

I 1995 blev banen udvidet til 18 huller, som i dag ligger i et område med park, skov og søer.

Golfbanen i Juelsminde Golfklub er beliggenhed ud mod Juelsminde bugten med udsigt til Fyn, Æbelø, Endelave og Samsø.

Banen er lidt af en golfperle og med sine hurtige og jævne greens, flotte fairways og et varierende hulforløb er den yderst populær både blandt medlemmer og gæster.

De første 9 huller er ret så kuperede med smalle fairways, og hvor præcision er vigtigere end længde.

De sidste 9 huller er længere og med brede fairways er der rig mulighed for at hive driveren op ad bag’en.

Generelt gælder det for alle 18 huller, at gameplanen skal være på plads for at undgå at komme i uføre med out of bounds, dyb rough og søer.

Nærmeste overnatningsmulighed er Hotel Juelsminde Strand.

                                               

Videoen her på siden viser en drone-overflyvning af banens tredje hul

                    

  • Afstand til Hotel Vejlefjord Afstand til Hotel Vejlefjord 15 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja