Himmerland Golf & Spa Resort

Jylland, Danmark

Himmerland Golf & Country Club, som det hed fra begyndelsen, åbnede i 1979.

Over årene er resortet blevet udvidet med flere golfhuller, topklasse træningsfaciliteter, hotel, spa og meget andet. I dag hedder resortet, Himmerland Golf & Spa Resort og er Nordeuropas største golfresort.

Himmerland Golf & Spa Resort, der ligger midt i den smukke nordjyske natur kun 45 minutters kørsel fra Aalborg, giver mulighed for både at tage på golfophold, spaophold, weekendophold eller en miniferie.

Resortet er et sted for aktive livsnydere med hang til både golf, spa og gastronomi.

Indkvarteringen sker enten på et af hotellets 60 værelser eller i et af de ialt 336 feriehuse, som er tilknyttet resortet.

Fra de stilfuldt indrettede hotelværelser har man udsigt til golfbanerne eller Sjørup Sø. Alle værelser har fri WiFi og enten altan eller terrasse. Vælger man at opgradere til et superiorværelser får man tilmed udsigt til 18. hul på både Backtee Course og Garia Course.

I feriehusene, som ligger i bekvemmelig afstand til selve resortet, er der plads til 4-6 personer og med eget køkken kan man selv stå for madlavningen.

På Himmerland Golf & Spa Resort findes der bl.a. tre restauranter, et stort spa- og wellnesscenter, badeland og fitnesscenter. I Nordic Spa Himmerland tilbydes en lang række faciliteter lige fra biosauna til koldt chokbad og udendørs spabad. En dag i himmerige, som det kaldes på disse kanter.

I 2016 vandt Himmerland Golf & Spa Resort for tredje år i træk prisen som Danmarks bedste golfhotel. Det skete ved World Golf Awards.

Lige udenfor døren ligger golfbanerne Backtee Course og Garia Course, hvor førstnævnte i perioden 2014-2017 har været benyttet til Europa Tour turneringen, Made in Denmark.

Klik oppe i BILLEDGALLERIET for at se billeder fra resortet og læs nedenfor om golfbanerne i Himmerland Golf & Spa Resort. 

 

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 396
  • Bo ved banen Bo ved banen Ja
  • Afstand til Himmerland Golf Afstand til Himmerland Golf 0 meter
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Ja
  • Bar Bar Ja
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Nej
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Afstand til lufthavn Afstand til lufthavn 65 km
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Ja