Golf Experten med i ny eksklusiv golfturnering

Danske Øer, Danmark | Publiceret 19-04-2021

Greece Open – presented by Golf Experten er en ny eksklusiv golfturnering, hvor der spilles på nogle af Danmarks bedste golfbaner, og hvor vinderne skal afsted til finalen på det 5-stjernede græske golfresort Costa Navarino.  

Turneringen afvikles i et samarbejde mellem Golf Experten og GolfersGlobe, mens Det Nationale Græske Turistkontor er turneringens Gold Sponsor.

Nu kan dig og din makker spille med om en af de 30 eftertragtede landsfinalepladser på Great Northern og samtidig dyste om de 4 finalepladser på det 5-stjernede græske golfresort Costa Navarino.  

På rejsen til Grækenland i april 2022 findes det hold, som kan kalde sig vindere af den første udgave af Greece Open – presented by Golf Experten.

Der spilles på de bedste danske golfbaner
Til Greece Open – presented by Golf Experten har vi valgt nogle af Danmarks i særklasse bedste danske golfbaner i Silkeborg, Esbjerg, Simon’s og Great Northern. 

Hele 5 hold fra hver af de indledende runder kvalificerer sig til landsfinalen på Great Northern.

To vinderhold sendes afsted til finalen i Grækenland. Fly, hotel og golf er betalt.

Greece Open – presented by Golf Experten lægger ud den 5. juni i Esbjerg Golfklub, der i år kan fejre 100-års jubilæum, og som senere på sommeren er vært for en turnering på European Challenge Tour.

Esbjerg er Danmarks tredjeældste golfklub, og Marbæk-banen, som vi skal spille, hører til cremen af dansk golf. Det fås ganske enkelt ikke meget bedre.

 

                                            

KONTAKT OS OG FÅ TILSENDT EN FAKTURA, HVIS DU STILLER OP SOM FIRMAHOLD

              

 

Måneden efter, helt nøjagtig den 8. juli, venter så Silkeborg Ry Golfklub, hvor vi skal spille Syd-Vest sløjferne, der tilsammen udgør mesterskabsbanen og den kombination, som tidligere er blevet benyttet ved Made in Denmark.

Silkeborg-banen regnes blandt de fleste danske golfspillere, som en must play bane. Thomas Bjørn har designet flere af hullerne, og anlægget blev af de danske tour-proer i 2020 kåret til at være Danmarks bedste golfbane. Nu er det dig og din makkers tur til at prøve kræfter med dette klasseanlæg.  

Sidste stop inden landsfinalen på Great Northern bliver den 6. august i Simon’s Golf Club, der som den eneste danske klub har været vært på alle de fire professionelle tours, European Tour, Ladies European Tour, European Challenge Tour og senior touren, der i dag hedder Legends Tour.

Simon’s råder over et af Danmarks absolut bedste golfanlæg, og rammerne er hermed sat for en fantastisk golfdag.  

Få en VIP golfoplevelse
Sæsonens 4 events afholdes alle på golfbaner, der er toptrimmet til dagen, og Golf Experten og GolfersGlobe sørger for, at I får oplevelsen af at deltage i et VIP golfevent. 

Dagsprogrammet for de indledende runder ser ud som følger:

- Checkin – udlevering af scorekort og velkomstpakke med bolde, tees, baneguide og voucher til Golf Experten

- 18 hullers topgolf med baneforplejning

- Spisning inkl. drikkevare og præmieoverrækkelse

 

                                       

 Her kan I tilmelde jer Greece Open - presented by Golf Experten

            

 

Deltagerprisen (tilmeldingsgebyret) per hold ligger på mellem 1.299 til 2.299 kr. (inkl. moms). 

Beløbet dækker over spil på nogle af Danmarks absolut bedste golfbaner, Silkeborg, Esbjerg eller Simon's Golf Club og inkluderer velkomst goodiebag, baneservice og efterfølgende spisning i forbindelse med præmieoverrækkelse.  

Der vil til hver af de indledende spillerunder være præmier til minimum 5 hold. Præmiesummen vil være på 10.000-15.000 kr., og præmierne vil bestå af golfudstyr, hotelophold, green fees, vin, gin, champagne og meget mere.

Til hver spillerunde vil der desuden også være en Hole-In-One konkurrence, hvor der kan vindes golfudstyr efter eget valg til en værdi af 15.000 kr.

Finaledeltagerne ved Greece Open – presented by Golf Experten findes, når de 30 spillere (15 hold) den 26. august dyster på Great Northern. Her bliver der tale om en ekstraordinær golfoplevelse med et fuldt dagsprogram.

Dagen starter med morgenmad, hvorefter vi skal spille Danmarks mest omtalte golfbane. Undervejs på de 18 huller vil der være baneforplejning, og dagen afsluttes med en drink på terrassen og efterfølgende middag med deltagelse af Golf Experten, GolfersGlobe, Det Græske Turistkontor, flere øvrige partnere samt danske golfmedier og rejsebureauer.

                    

 Greece Open afvikles i samarbejde med Det Græske Turistkontor, der er turneringens Gold Sponsor, mens øvrige partnere er Golf Experten, GolfersGlobe, Aegean Airlines, Costa Navarino og ClassicGolf

         

 

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT SØREN BARNAK, TLF. 2712 5193 ELLER INFOGOLFERSGLOBE.COM  

 

 

Alle artikler

Enestående resultater i Holstebro Golfklub

Enestående resultater i Holstebro Golfklub

BANEARKITEKTUR: Masterplanen for Skovbanen i Råsted er blevet studeret minutiøs, og ved at fjerne uhensigtsmæssige (dårlige) spilleoplevelser har man fået skabt et nyt og mere moderne design...

Køb golfrejsen hos Classicgolf

Køb golfrejsen hos Classicgolf

RACE TO THAILAND: Classicgolf er igen i år med som samarbejdspartner ved Race to Thailand. Classicgolf sælger bl.a. golfrejser til Thailand. Mød dem til vores mange golfevents hen over sommeren…

Fattige thailændere får støtte fra Danmark

Fattige thailændere får støtte fra Danmark

VELGØRENHED: ‘Race to Thailand – presented by GolfersGlobe’ støtter fattige i Thailand, som har brug for en benprotese. Læs her om tankerne bag velgørenhedsprojektet...

D'Wine er garant for flotte vinpræmier

D'Wine er garant for flotte vinpræmier

D'wine fortsætter som sponsor ved Race to Thailand, og det betyder at deltagerne kan se frem til masser af vin på præmiebordene...

Golfexperten fortsætter som HIO-sponsor

Golfexperten fortsætter som HIO-sponsor

Skulle det lykkes en dygtig spiller at lave HIO ved en af spillerunderne i Race to Thailand, så kan det gyldne slag igen i år udløse golfudstyr for 15.000 kr. efter eget valg...

Fransk champagnehus fortsætter sponsorat

Fransk champagnehus fortsætter sponsorat

Piper-Heidsieck Champagne, der er et af de mest præmierede champagnehuse gennem de sidste 20 år, fortsætter sig engagement i Race to Thailand presented by GolfersGlobe...