Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Tanzania

Om Tanzania

Tanzania er kendt for at byde på eksotiske safarioplevelser eller familieferier ud over det sædvanlige.

Tanzania i det østlige Afrika råder således over Afrikas største elefant- og bøffelbestand, og turisterne kan komme på autentiske camping- eller fotosafari-ture i et af kontinentets største vildtreservater, hvor man bl.a. i Ngorongoro-krateret kan opleve stort set alle savannens dyr og selvfølgelig også ’The Big Five’.

Det berømte Mount Kilimanjaro er stedet for trekking og bjergbestigning, men Tanzania kan også opleves fra himlen i en luftballon, som lydløst glider hen over Serengetiområdets udstrakte savanne eller andre af Tanzanias enorme sletter, hvor der tilsammen lever flere millioner af vilde dyr.

Afslapning og golf
Skal turen også byde på afslapning, så kan turen til Tanzania sagtens kombineres med en badeferie. Ude ved kysten ses de flotteste perlemorshvide, palmeklædte sandstrande så langt øjet rækker, og på Tanzanias kyststrækning samt på den eksotiske ø, Zanzibar bydes der på noget af Afrikas smukkeste og mest uspolerede natur.

Vil man spille golf, så skal man tage til den nordlige del af Tanzania, hvor man finder The Kilimanjaro Golf & Wildlife Estate.

Golfsporten i Tanzania
Tanzania’s grænser støder op til otte øvrige lande, herunder Kenya mod nord. Det er i Tanzania at man finder det berømte bjerg Kilimanjaro, som hvert år tiltrækker turister i hobevis.

Knap så berømt er Tanzania, når det kommer til golfsporten. Landets golfforbund blev stiftet i 1950, og i dag findes der cirka 450 registrerede golfspillere i Tanzania.

Det er forsvindende få, når man tænker på, at der i Tanzania findes næsten 60 mio. indbyggere. Og faktisk råder Tanzania kun over én decideret 18-hullers mesterskabsgolfbane i Kilimanjaro Golf Club (2022), mens der yderligere findes godt og vel et dusin golfbaner, heraf de fleste 9-hullers golfbaner

Kilimanjaro Golf Club åbnede i 2015 og ligger i skyggen af Mount Kilimanjaro i det nordlige Tanzania.

18-hullers golfbanen, hvor der i 2022 blev spillet Mount Kilimanjaro Klassic, en co-sanktioneret turnering mellem den europæiske Challenge Tour og den afrikanske Sunshine Tour, er en del af The Kilimanjaro Golf & Wildlife Estate, også kendt som Kiligolf.  

Turismen i Tanzania udgør en vigtig del af landets økonomi, og fra officielt hold lyder det, at landet i de kommende år vil satse på golfturismen, som man kan se bl.a. har en stor positiv effekt i nabolandet Kenya. Tanzania har en målsætning om at nå 5 mio. årlige turister i 2025, og her skal golfen altså være et af trækplastrene.   

En golfrejse til Tanzania kan kombineres med et ophold på Zanzibar, hvor der findes en 9-hullers golfbane, eller man kan tage til Kenya, hvor der findes en række gode golfbaner, som også bliver benyttet af DP World Tour.