Danmarks førende golfrejsesite

58 lande og mere end 120 destinationer verden over

Mere end 2.700 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Cypern

Om Cypern

Cypern er en ø, der ligger i den østligste ende af Middelhavet. I mange år har Cypern været en populær ferieø, blot ikke blandt golfspillere.

Noget af forklaringen har været, at Belek-området i Tyrkiet, lige nord for Cypern, har kunnet tilbyde golfspillere nogle fantastiske 5-stjernede oplevelser og samtidig har gode golfbaner på Cypern indtil for få år siden været en mangelvarer.

Men nye vinde blæser over Cypern, og flere rejsebureauer er begyndt at sælge golfrejser til Cypern.

Cypern har nemlig de senere år fået anlagt nogle rigtig gode golfbaner og er dermed gået hen og blevet en spændende destination for alle, som vil prøve noget nyt og anderlede på golfferien.

Cypern er et skønt ferieparadis med et fantastisk klima, der gør det muligt at spille golf året rundt. I forårs- og efterårsmånederne regner det stort set ikke, og med temperaturer på mellem 20-29 grader er det næsten altid perfekt vejr til en runde golf.

Korenium Golf & Beach Resort på Cyperns nordlige del er et af de steder som er værd at besøge. Resortet ligger ikke langt fra byen Kyrenia, hvor man på havnefronten finder både barer og restauranter. I området omkring Kyrenia findes der nogle af Cyperns bedste badestrande.

Værd at besøge på golfrejsen til Cypern er også luksusresortet Aphrodite Hills på den sydlige del af øen med tilhørende golfbane, og så skal man unde sig selv den oplevelse det er at køre rundt på øen og opleve den smukke natur og bl.a. gøre stop ved de berømte kongegrave, som er med på UNESCOs liste over verdens kulturarv.