Danmarks førende golfrejsesite

60 lande og mere end 120 destinationer verden over

Mere end 2.700 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Kenya

Om Kenya

Kenya er bl.a. kendt for landets smukke natur med de store nationalparker og rige dyreliv, Mount Kenya, der er Afrikas næsthøjeste bjerg samt den smukke kyststrækning nord for Mombasa.

Men faktisk er Kenya også en spændende golfdestination, hvis man ellers forstår at kombinere golfferien med safari i eksempelvis Masai Mara og badeferieoplevelser på de smukke kridhvide strande ude ved kysten og det Indiske Ocean. Kenya har mere end 400 km. kyststrækning ud mod havet.  

Da de første europæere bosatte sig i Kenya blev det hurtigt betragtet som en selvfølgelighed, at enhver by skulle have sin egen kirke, country club samt golfbane og ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge.  

Masser af historiske golfbaner
Kenya’s første golfbane var Nairobi Golf Club, der senere kom til at hedde Royal Nairobi Golf Club. Banen blev anlagt helt tilbage i 1906, og i dag er de fleste af Kenya’s golfbaner koncentreret omkring landets kosmopolitiske hovedstad, Nairobi, samt på golfresorts ude ved kysten i området omkring Mombasa.

I Kenya findes der mere end 40 golfbaner, som fordeler sig ud over landet ved Mount Kenya, Lake Victoria, Great Rift Valley, Mombasa og Nairobi. 

Mindst en tredjedel af Kenya’s baner regnes for at være golfbaner af international standard. En af disse er Vipingo Ridge, der åbnede i 2007, og ligger godt en times kørsel nord for kystbyen Mombasa. Andre baner som er værd at nævn er Sigona Golf Club, Muthaiga Golf Club, Karen Country Club og Windsor Golf Hotel & Country Club. Alle tre baner, der ligger i omegnen af Nairobi.  

Godt halvdelen af Kenya’s golfbaner er kun 9-hullers baner, men flere af dem byder dog på helt særlige oplevelser som eksempelvis Mount Kenya Safari Golf Club, hvor ækvator splitter banen i to. 

Golf er relativt billigt i Kenya og samtidig får man lejlighed til at spille med en caddy på bag’en. Ved at bruge en lokal caddy støttes der op omkring økonomien i lokalsamfundet, hvilket for de fleste vil kunne opleves som et ekstra plus på golfferien.  

Landets placering ved ækvator betyder at Kenya har tropisk klima. Det varmeste vejr finder man ude ved kysten ved Mombasa (28-32 grader året rundt), mens temperaturen inde i landet ved Nairobi er noget lavere (20-27 grader året rundt). De bedste tidspunkter at rejse på er fra januar til marts og august til oktober, som er de to perioder, hvor der falder mindst regn.