Danmarks førende golfrejsesite

58 lande og mere end 120 destinationer verden over

Mere end 2.700 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Myanmar

Om Myanmar

Myanmar, der indtil 1989 hed Burma, har tidligere været en britisk koloni. Landet grænser bl.a. op til Thailand, Kina og Bangladesh.

Myanmar det største land i Sydøstasien med uspoleret natur og uovertruffen skønhed. Frodigt og grønt med rismarker, bjerge, tropisk regnskov og masser af floder.

Den store flod Irrawaddy deler landet og fungerer som hovedtrafikåren i Myanmar. Her kan man se store fragtskibe og små både, der alle sejler varer mellem Mandalay og Yangon.

Mødet med en fremmed og farverig kultur
Landet er et af de mindst udviklede lande i Asien, og når man rejser i Myanmar (Burma) vil man møde en befolkning, der tilhører verdens ældste form for buddhisme, theravada-buddhismen.

Der bor næsten 57 mio. i Myanmar, og rejser man ud i de fjerneste egne af landet kan man møde naturfolk og de oprindelige stammefolk, der stadig bekender sig til naturreligioner og åndedyrkning.

Myanmar fik først selvstændighed i 1948 og efter få år med demokrati overtog militærjuntaen magten i 1962. Militærstyret førte til en skarp isolation fra omverdenen, og først i de senere år er har militærjuntaen løsnet grebet om landets befolkning og samtidig åbnet op for turismen.

Myanmar må derfor også betragtes som et nyt rejsemål og en ny og endnu ikke udviklet golfdestination. Der tales om, at Myanmar i dag er, hvad Thailand var for 30 år siden.

Rejser man til Myanmar på golfferie kan man stadig nå at få et unikt indblik i, hvad man godt kan tillade sig at kalde en efterhånden svunden tid.

Myanmar er et landbrugssamfund, hvor tilværelsen og måden livet leves på i høj grad synes at være forudbestemt af skæbnen.

Det betyder også, at golfrejsen byder på smukke og indholdsrige oplevelser. Myanmar er et uspoleret rejsemål og det er ikke mange steder i verden at man kan rejse hen på en golfferie til en så unik destination.

En eksotisk golfdestination
Selvom Myanmar således er nabo til golfparadiset Thailand, så er Myanmar slet ikke så stor en golfdestination, som Smilets Land mod syd.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange golfbaner der findes i Myanmar, men lokale agenter nævner som oftest 8 baner, der har et vist internationalt niveau.

Det er dog ikke alle baner, der har den kvalitet, som udenlandske golfturister er vant til, men potentialet er der, og Myanmar kan formentlig engang ud i fremtiden gå hen og blive Asiens næste store golfdestination.

De fleste baner ligger i den sydlige del af Myanmar omkring Yangon. Golfbanen, der regnes for at være landets bedste hedder Pun Hlaing Golf Club.

I samme område findes baner som Yangon Golf Club, Yangon City Golf Resort og Royal Mingalardon Golf & Country Club, mens baner som Aye Thar Yar Golf Resort og Bagan Golf Resort ligger en time til halvandens flyvning nord for Yangon.

Man skal ikke forvente overdreven luksus på en golfrejse til Myanmar, men i den sydlige del af landet ved Yangon, hvor man som sagt også finder de fleste golfbaner er det muligt at finde ganske dejlige hoteller med masser af atmosfære og lokalkolorit.

En golfrejse til Myanmar kan kombineres med kulturoplevelser i det smukke land. Blandt kan man opleve de mere end 2.000 templer (pagoder) i tempelbyen og den gamle hovedstad Bagan, hvor man også finder golfbanen, Bagan Golf Resort.

På den sydvestlige kyststrækning ud mod Den bengalske bugt finder man strandområder, der kaldes for Ngapali. Området er kendt som Myanmars førende stranddestination og golfferien kan således også kombineres med nogle dages afslappende badeferie.

Rejs fra oktober til februar
Myanmar har flere årstider og mest behageligt at rejse fra oktober til februar. Herefter følger både varme perioder og regntiden, hvor der bl.a. i Yangon falder en hel del regn.

Gennemsnitstemperaturen i Yangon ligger året rundt på over 30 grader, så man skal kunne tåle den fugtige varme, hvis man rejser hertil for at spille golf.

Og husk så i øvrigt, at der er visumpligt i Myanmar og at ens pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomstdato.