Danmarks førende golfrejsesite

58 lande og mere end 120 destinationer verden over

Mere end 2.700 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Cambodia

Om Cambodia

Sammenligner man Cambodia med nabolandende, Vietnam og Thailand, er der ikke tale om nogen stor turistdestination, når det gælder golfrejser og golfturisme.

Men det betyder ikke, at Cambodia ikke er værd at besøge eller at der ikke kommer nogle turister til Cambodia. Pilen peger faktisk opad, og de nationale turistmyndigheder forventer således at 7 mio. turister vil besøge landet i 2020. 

Der findes i 2018 blot 9 golfbaner i Cambodia, og landets ældste golfbane, Cambodia Golf & Country Club åbnede i 1996. Andre baner, som er værd at nævne er Garden City Golf Club og Grand Phnom Penh Golf Club, der er designet af Nicklaus Design. Ud af landets befolkning på 15 mio., menes der kun at være omkring 1.000 golfspillere, hvoraf godt halvdelen er forretningsfolk og diplomater. 

Siem Reap i det nordvestlige hjørne er i dag det sted, hvor man finder de bedste golfbaner, Angkor Golf Resort og Phokeethra Country Club.

Men står det til de nationale turistmyndigheder så man gerne, at der blev anlagt flere golfbaner ude langs med kysten, sådan som man har set udviklingen finde sted i Vietnam.   

Siem Reap er sammen med hovedstaden Phnom Penh hoveddestinationerne for det meste turisme i Cambodia. Lidt udenfor Phnom Penh er der igang med at blive bygget to Nick Faldo baner i det som bliver til Vattanac Golf Resort. Den første af de to golfbaner forventes at åbne i slutningen af 2018. 

Hvert år besøges Cambodia af cirka 50.000 golfturister, som fortrinsvis kommer fra Sydkorea, Kina, Malaysia og Singapore.  

Det er i Siem Reap, at man kan opleve Angkor Wat tempelkompleks (verdens ottende vidunder opført i det 12. århundrede), der ligger dybt inde i junglen og som er Cambodias største seværdighed. Området omkring Angkor Wat er i øvrigt enormt og rummer 50 historiske templer og klostre.

Cambodia, der ligger blot en times flyvning fra Bangkok, har en lang og dramatisk historie, hvor De Røde Khmerer og Pol Pot i 1970’erne (1975-1979) styrede landet på brutal vis. Men landet har også fællestræk med franskmændenes kolonistyre i Indokina og mange steder ses der i arkitekturen velbevarede beviser på ’the french connection.’

Den bedste årstid at rejse til Cambodia på en golfferie er fra november til april, hvor der falder mindst regn og temperaturen er stabil på mellem 25-30 grader. Fra maj til oktober vil man kunne opleve kraftige monsunvinde, masser af nedbør og høj luftfugtighed.