Om GolfersGlobe

Tak fordi du besøger vores website. Nedenfor kan du i korte træk læse om, hvad ideen er med GolfersGlobe.com. Vi håber, at du finder masser af inspiration og får lyst til at vende tilbage, næste gang du skal planlægge og bestille en golfrejse.  

INSPIRATION TIL GOLFREJSEN
GolfersGlobe.com skaber rejsefortællinger indenfor golfverdenen, som du kan blive inspireret af.

Vores mål er således, at inspirere og hjælpe dig godt på vej på din næste golfrejse.

Vi skiller os ud fra mængden ved at bringe dig nyheder om alt lige fra nye hoteller og golfbaner til kåringer af bedste golfresorts, og vi giver dig chancen for at læse spændende og inspirerende artikler om, hvad du skal opleve på golfferien, uanset om den går til Spanien, Sydafrika, USA eller Thailand.

FÅ ET TILBUD
På GolfersGlobe.com nøjes vi ikke med kun at inspirere dig.

På en lang række af vores mere end 100 destinationer finder du på udvalgte hoteller både priser og pakkeinfo, og med blot et enkelt klik på BESTIL ET TILBUD-knappen kan du være på vej afsted på din næste golfrejse.  

Når du bestiller et tilbud via GolfersGlobe.com svarer vi dig inden for 1-2 arbejdsdage, og rejsen bliver IKKE dyrere, fordi du bruger GolfersGlobe.com.

Vi leverer branchens bedste service til markedets bedste priser.

KVALITETSREJSER
På GolfersGlobe.com arrangerer vi også vores egne GRUPPEREJSER.

Hvert år sammensætter vi en række attraktive rejser til nøje udvalgte rejsemål.

Vi værdsætter flotte golfbaner, eksotiske destinationer og de særlige oplevelser, der er forbundet med unikke rejsemål. Det er vores ledetråd, når vi sammensætter nye rejser, og det er bl.a. baggrunden for, at vi kan tilbyde nogle af markedets mest interessante golfrejser.

Vi er altid på udkig efter nye fantastiske steder, og når vi finder dem, så præsenterer vi dem for vores kunder.

Vi sælger ikke nødvendigvis de billigste rejser. Men vi sælger til gengæld de bedste rejseoplevelser, hvor det gode liv er i centrum.

Vores kvalitetsrejser går alle sammen til steder, vi selv har besøgt og til destinationer, som vi kender ned i detaljen. Som kunde vil du opleve, at rejserne indeholder den smule ekstra, som er med til at gøre dem til en uforglemmelig oplevelse.

VORES VÆRDIER
For os er golf en passion og en livsstil.

Vores forretning hviler på klassiske dyder som god service, 100 pct. engagement, troværdighed og kvalitet. Og så lover vi ikke mere end vi kan holde.

Vores motto er ’Små detaljer – Store rejseoplevelser’, og det kommer dig til gode, når du vælger at rejse med GolfersGlobe.com.

Kontakt os i dag, så hjælper vi dig godt på vej.

TEKNISK SAMARBEJDSPARTNER
GolfersGlobe.com (drevet af GG-Golf&Media - CVR-nr.: 33831587) samarbejder med ClassicTours ApS (CVR-nr. 31185351 og reg. nr. 2043 i Rejsegarantifonden)

Alle vores grupperejser og matchture afvikles med ClassicTours, som teknisk arrangør. Det vil sige, at ClassicTours booker fly, hotel og green fee tider.

Derfor er det også ClassicTours’s handelsbetingelser, som er gældende på alle ture, der kan bookes via GolfersGlobe.com. Det er din sikkerhed for, at der ikke opstår nogen misforståelser hverken før, under eller efter rejsen er afviklet.

Bemærk, at alle grupperejser og matchture, som er opslået her på sitet kun kan bookes gennem GolfersGlobe.com.

GOLFERSGLOBE – LET THE JOURNEY BEGIN.