Tilbage til Mallorca
Hilton Sa Torre Mallorca
Mallorca, Spanien
Hilton Sa Torre Mallorca Resort er et tidligere mallorcinsk herresæde. Det smukke landsted er beliggende kun en halv times kørsel sydøst for Palma. Den imponerende hovedbygning, som mest af alt minder om en finca, kan dateres tilbage til det 14. århundrede.
Den flot restaurerede ejendom er ikke arketypen på et typisk Hilton hotel. Men stedet er unikt og fantastisk, som det ligger der midt i den vidunderlige spanske natur. Sa Torre er indbegrebet af 5* luksus og samtidig er hotellet præget af en afslappet, familiær stemning. Personalet er imødekommende og serviceniveauet er højt. Som gæst føler man sig i centrum fra ankomst til afrejse.
Hilton Sa Torre Mallorca Resort fik i 2014 tildelt Tripadvisor’s ‘CERTIFICATE OF EXCELLENCE’. Udmærkningen var en konsekvens af, at en overvejende del af hotellets gæster havde givet hotellet ekstraordinære flotte anmeldelser.
-
Hilton Sa Torre Mallorca Resort emmer af historie, og stedet bærer på en lang tradition. Gæsterne præsenteres for det bedste, som Mallorca har at byde på i form af moderne luksus i nogle helt unikke rammer.
Gæsterne kan dyrke fitness, spille tennis eller fordrive tiden ved poolen. Der findes en separat pool udelukkende for voksne. Der er også rig lejlighed til nyde tiden på den dejlige terrasse og finde sin egen lille hyggekrog eller måske tage turen ud til kysten, hvor hotellet har egen strand. Turen tager 10 minutter og i sommerperioden tilbydes der shuttleservice frem og tilbage.
- Læs mere om Hilton Sa Torre Mallorca her
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud