Spansk resort åbner op for nye muligheder

Mallorca, Spanien | Publiceret 01-02-2019

Er man træt af at bo på de samme hoteller og spille de samme golfbaner, når man som golfspiller besøger det nordøstlige hjørne af Spanien - ja, så er der nu godt nyt. 

For når Westin Bonmont Golf Resort & SPA slår dørene op for de første gæster i april 2019 vil danske golfspillere få endnu en grund til at rejse til det nordøstlige hjørne af Spanien.

I dag forholder det sig sådan, at de fleste der kommer til Barcelona for at spille golf hurtigt sætter kursen nordpå til Costa Brava’s mange flotte golfbaner.

Alene PGA Catalunya er jo en rejse værd i sig selv, og selvom Westin Bonmont Golf Resort & SPA næppe holder samme standard, så er det måske alligevel værd at køre sydpå efter at landingshjulene har ramt jorden i Barcelona-El Prat lufthavnen.

Godt halvanden times kørsel sydpå, i Costa Dorada regionen ved Tarragona, ligger det nye Westin Bonmont Golf Resort & SPA.

Costa Dorada er blevet kaldt for en ny og spændende golfdestination, hvor en af områdets største attraktioner er kystbyen Tarragona, hvor de flotte, gamle romerske ruiner er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

De første billeder fra Westin Bonmont Golf Resort & SPA afslører et flot hotel, som med 134 værelser, udendørs pool, restaurant og spa, kommer til at ligge direkte ud til golfbanen.  

Golfbanen, Bonmont Golf Course, er designet af Robert Trent Jones Jr. og åbnede i 1990.

Bonmont Golf Course, der ligger et lille stykke inde i landet syd for Tarragona, er en af områdets få golfbaner. Banen er kuperet og fra mange huller er der udsigt til både havet og bjergene. Og som det hører sig til på en ægte Trent Jones bane er der masser af bunkers – i dette tilfælde over 90 af slagsen.

Mindre end en halv times kørsel fra Westin Bonmont Golf Resort & SPA, nordpå mod Tarragona, ligger Lumine Golf Club, som bl.a. har været benyttet til finalen på European Tour Qualifying School. Golfanlægget, der er designet af Greg Norman, råder over to 18-hullers baner, Lakes Course og The Hills samt en 9-hullers øvelsesbane. 

Lumine Golf Club, Costa Dorada

Alle artikler

Golfturnering: Vinderne sendes til Thailand

Golfturnering: Vinderne sendes til Thailand

RACE TO THAILAND: Populær makker-turnering sender i 2025-udgaven to vinderhold til Thailand...

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...