Læs om disse steder, inden du bestiller golfrejsen

Mallorca, Spanien | Publiceret 12-08-2017

Mallorca er en af danskernes absolutte favoritdestinationer. Hvert år besøges øen af en kvart million danskere.

Sådan har det været siden charterturismens barndom, hvor Tjæreborg-præsten og Simon Spies sendte danskerne til grisefester på Mallorca.

De sidste par år har GolfersGlobe ad flere omgange taget pulsen på Mallorca, for at kunne konstatere, at de tidligere beton-skyskraberne, der fungerede som billige charterhoteller i dag er væk og erstattet af eksklusive boutique-hoteller.

Mallorca byder på en fantastisk natur, indbydende sandstrande og små bugter med krystalklart vand.

Kommer man tidligt om foråret kan man opleve de karakteristiske mandeltræer, når de blomstrer og dækker øen med et smukt hvidt blomstertæppe.

I dag er Mallorca en livsstils-ø. Fuld af charme og med en kosmopolitisk stemning. Selvforkælelse og store gourmetoplevelser, langt væk fra turismens epicenter er blevet det nye sort på Mallorca. Og så er der selvfølgelig øens mere end 20 fantastiske golfbaner, som i dag tiltrækker turister fra flere hele Europa. 

Club De Golf Alcanada
Længst mod nord oppe ved Alcudiabugten ligger Club De Golf Alcanada. Banen, der er ejet af den tyske Porche-familie, åbnede i 2003, og er designet af Robert Trent Jones Jr.

Alcanada Golf ligger højt i landskabet, og man har nogle fantastiske udsigtspunkter ud over havet, hvor også det karakteristiske fyrtårn kan ses. Club De Golf Alcanada byder på nogle fantastiske golfhuller og der findes masser af både pinjetræer og oliventræer på banen. Til klubben hører der et flot klubhus, som er indrettet i en gammel finca-lignende bygning.

Restauranten hører til i bedste ende af skalaen, og fra terrassen kan man nyde den spektakulære udsigt ud over golfbanen og havet. Club De Golf Alcanada er lig med ægte spansk charme. Klik her, hvis du vil se flere billeder fra Club De Golf Alcanada.

Golf Son Gual
Golf Son Gual er en anden af Mallorca’s golfperler. Banen åbnede i 2007 og der er international format over dette prægtige golfanlæg. Ian Woosnam har engang sagt, at der er en snert af Augusta National over banen, når det gælder green områderne.

De er svære, men sjove at spille på. Fairways er relativt brede, men det er også nødvendigt for banen måler 6.621 meter fra backtee. Son Gual, der ligger kun et kvarters kørsel fra Palma centrum, er et sandt mesterværk og uden diskussion en af både Mallorcas men også Spaniens bedste golfbaner. Undervejs på runden har man kig både til Tramuntana bjergkæden og de malerisk smukke mallorcinske vindmøller.

Der er plantet over 800 oliventræer på banen, som er med til at give den en særlig karakter. Klik her, hvis du vil se flere billeder fra Golf Son Gual.

Golf Son Muntaner
Golf Son Muntaner er en af tre Arabella Golf baner, som ligger ved hotellerne Castillo Hotel Son Vida og Sheraton Mallorca Arabella Golf Hotel.

Son Muntaner er mesterskabsbanen og en aldeles fremragende en af slagsen. Banen åbnede i 2000 og blev i 2016 renoveret med nyt græs på samtlige fairways og greens. Hullerne snor sig langs med bjergene, og i det hele taget er naturoplevelsen i særklasse. Det gælder ikke mindst på de sidste 9 huller. Klik her, hvis du vil se flere billeder fra Golf Son Muntaner.

Castillo Son Vida
Castillo Hotel Son Vida er et af Mallorca’s mest særegne og karakterfulde hoteller. Hotellet, der er en rigtig middelhavsoase, ligger i et eksklusivt område i bjergene lige uden for Palma.

Castillo Hotel Son Vida er indrettet i et gammelt slot, så drømmer man om at bo i sådanne rammer på golfferien til Mallorca, så er dette 5-stjernede hotel det helt rigtige valg. Til hotellet hører de tre baner Son Vida, Son Muntaner og Son Quint. Der kører hvert 5-10 minut en shuttlebus mellem hotellet og golfbanerne.

Castillo Hotel Son Vida er medlem af Luxury Collection Hotel, som er en samling af nogle af verdens mest unikke og samtidig luksuriøse hoteller. Klik her, hvis du vil se flere billeder fra Castillo Hotel Son Vida.

Hilton Sa Torre
Hilton Sa Torre Mallorca Resort er indrettet i et tidligere mallorcinsk herresæde. Det flotte landsted ligger kun en halv times kørsel sydøst for Palma og i samme afstand til Golf Son Gual og Golf Son Muntaner.

Dette sted byder på en unik hoteloplevelse. Hilton Sa Torre Mallorca Resort emmer af historie, og gæsterne præsenteres for det bedste, som Mallorca har at byde på i form af moderne luksus i nogle helt unikke rammer. Sa Torre er således indbegrebet af 5* luksus og samtidig er hotellet præget af en afslappet, familiær stemning. Serviceniveauet er højt og som gæst føler man sig i centrum fra ankomst til afrejse. Hotellet har tilmed egen strand ude ved kysten. Turen tager 10 minutter og i sommerperioden tilbydes der shuttleservice frem og tilbage. Klik her, hvis du vil se flere billeder fra Hilton Sa Torre Mallorca Resort.

Hotel Illa d´Or
Alcudiabugten er måske det sidste sted på Mallorca, hvor det runger lidt hult, når de lokale snakker om agroturisme, sommer escape og hideaways. Bugten er nemlig kendt som børnefamiliernes ferieparadis med lavvandede strande og 35.000 hotelsenge, der i højsæsonen invaderes af turister fra hele Europa.

Men tag ikke fejl. For bevæger man sig ind bag den gamle middelaldermyr, som omkranser den gamle Alcudia by, kommer man ind til en smuk og velbevaret renæssanceby. Her findes der bilfri gader og stræder med smukke flisebelægninger. Det er også her at der gemmer sig en Michelin-bistro, som nok er et besøg værd.

I Pollença-bugten nord for Alcudia ligger det charmerende Hotel Illa d´Or. Hotellets historie går tilbage til 1929 og det er et sted, der henvender sig til den kræsne hotelgæst, som drømmer om at bo på et mindre hotel og som sætter pris på et personligt og nærværende serviceniveau.

Det er her oppe i denne del af Mallorca, at man finder nogle af øens bedste sandstrande med krystalklart vand, som blot ligger og venter på jer. Fra hotellet terrasse kan gæsterne sidde og nyde deres "Afternoon Tea", eller tage en drink inden middagen og samtidig beundre den fantastiske udsigt ud over bugten. Et smukkere syn fås næsten ikke.

Hotellet har både egen restaurant, “La Terraza”, og en hyggelig bar “Gin & Tonic Corner”. Restauranten er kendt for sit særdeles gode gourmetkøkken, der ikke giver plads til utilfredse miner. Delikate fiske- og skaldyrsretter, kokkens egen hjemmelavede oksehaleravioli eller den klassiske iberiske sortfodsskinke serveret med øens bedste oste er blot nogle af mulighederne. Et ophold på Hotel Illa d´Or er en helhedsoplevelse og så bor man samtidig ikke langt fra Club De Golf Alcanada. Klik her, hvis du se flere billeder fra Hotel Illa d´Or.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!