Tilbage til Pattaya
Cape Dara
Pattaya, Thailand
4,5
GolfersGlobe bedømmelse
Bedømmelse
Prisklasse
Cape Dara Resort er et af de nyere hoteller i Pattaya. Det eksklusive 5-stjernede hotel ligger i den nordlige ende af byen og helt ud til bugten. Fra toppen af den 26 etagers høje bygning ses hele byen fra oven, og man har både fra værelser og loungeområde en fantastisk udsigt til havet og de mange aktiviteter i Pattaya-bugten.
Cape Dara Resort er et flot luksushotel med en unik beliggenhed. Fra hotellet har man kun kort afstand til lokale barer, restauranter og shoppingmuligheder og når man vil spille golf, så tager det kun få minutter at fange en af de store indfaldsveje til byen, som på mindre end en halv time tager dig til golfbaner som Burapha Golf Club og Laem Chabang International Country Club.
Hotellet har to poolområder, hvor det ene ligger afskærmet fra lobbyområdet og vender direkte ud mod havet og hotellets private sandstrand.
Der findes et flot loungeområde i forbindelse med lobbyen, og her kan man også drikke en kop kaffe og spise en kage i hotellets lille cafe.
På thai-sprog betyder ’Dara’, ‘stjerne’ og Cape Dara Resort er virkelig en af byens lysende stjerner. Beliggenhed, service og kvaliteten både på værelser og restauranter er i særklasse.
Som billederne her på siden viser, så er stilen gennemført og eksklusiv. Klik på BILLEDGALLERIET for at få et bedre indtryk af Cape Dara Resort, inden du bestiller golfferien til Pattaya/ Chonburi.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud