I Thailand finder man de bedste golfoplevelser

Phuket, Thailand | Publiceret 11-11-2019

Thailand er bl.a. kendt for sine smukke øer sydpå med kridhvide sandstrande og for de mange eksotiske madoplevelser, som kan opleves både i Bangkok og i de mindre byer rundt om i landet. I mange byer findes der ’Night markets’ med masser af spændende madtilbud til de eventyrlystne.

Thailand er for mange en rigtig familiedestination med et væld af spændende rejseoplevelser, men Thailand er, ikke at forglemme, også en attraktiv golfdestination.

Ny video fra Det Thailandske Turistkontor viser nogle af de mange facetter, som Thailand har at byde på både rent golf- og kulturmæssigt.   

                                                                                          

Se den flotte rejsevideo øverst på siden

                         

I Thailand findes der mere end 250 golfbaner. Tallet er til stadighed stigende for der kommer hele tiden nye og flotte golfbaner til.

Royal Hua Hin Golf Course

Thailands første golfbane med international snit regnes i dag for at være Royal Hua Hin Golf Course, der blev anlagt i 1942.

Op gennem 1980 og 90’erne tog udviklingen for alvor fart og mange af de mest kendte golfbanearkitekter som Jack Nicklaus, Greg Norman og Robert Trent Jones Jr., har alle sat stregerne til en hel del golfbaner i Siam, som kongeriget i Sydøstasien blev kaldt frem til 1939.

Chee Chan Golf Resort

Blandt de nyeste golfbaner i Thailand finder man Chee Chan Golf Resort ved Pattaya, der åbnede i 2019. Næste store begivenhed bliver, når Siam Country Club i januar 2020 åbner resortets fjerde golfbane. Den får navnet Siam Country Club Rolling Hills.

Siam Country Club, Old Course, Pattaya

GolfersGlobe besøger Siam Country Club i slutningen af november 2019 (Finalen ved Race to Thailand), og vi får ved den lejlighed mulighed for at spille den nye bane i Siam Country Club, førend den officielle åbning.

Black Mountain i Hua Hin råder over 27 huller (East, West & North-sløjfen) Resortet regnes for at være Thailands måske bedste golfresort.

Uanset om destinationen er Hua Hin, Pattaya, Phuket, Bangkok eller Chiang Mai, så findes der i Thailand en perlerække af gode golfbaner.

Nogle af de bedste baner er listet op nedenfor:

Siam Country Club (Old Course, Plantation, Waterside og Rolling Hills), Pattaya

Black Mountain (Hua Hin)

Santiburi Samui Country Club (Koh Samui)

Red Mountain Golf Club, Phuket

Laem Chabang, Pattaya

Chee Chan Golf Resort, Pattaya

Lotus Valley, Bangkok

Alpine Golf Sports Club, Bangkok

Thai Country Club, Bangkok

Nikanti Golf Club, Bangkok

Chiang Mai Highlands Golf Club, Chiang Mai

Alpine Golf Resort, Chiang Mai

Gassan Khuntan Golf & Resort, Chiang Mai

Kirimaya Golf Course, Khao Yai

                                                               

Vil du læse mere om golf i Thailand, kan du gøre det på linket her: Thailand

Eller du kan downloade GolfersGlobe’s Thailand Golfguide med en komplet oversigt over 20 af Thailands bedste golfbaner. Klik HER for at downloade guiden.

 

 

 

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!