Santiburi Samui Country Club

Koh Samui, Thailand

Santiburi Samui Country Club er den eneste 18-hullers golfbane på Koh Samui. Banen er kendt som en af de smukkeste golfbaner i Asien og har i mange år været benyttet af Asian Tour.

Santiburi Samui Country Club er en flot bjergbane med nogle spektakulære golfhuller og nogle særdeles drilske og hurtige greens. Fairways er flankeret af de karakteristiske kokos palmer, som er med til at give banen et eksotisk præg.

De store højdeforskelle, som man oplever på Santiburi Samui Country Club, skaber en lang række spændende golfhuller, hvor der både slås ud fra højtliggende tees og spilles ind til lavtliggende greens.

Det er en bane, som ofte kræver mere præcision end længde, så lad driveren blive i bag’en og spil banen med omtanke.

Fra mange huller er der kig til kysten, det solbeskinnede hav og de omkringliggende småøer. Hvert hul har sit eget unikke forløb og mange af hullerne er skåret ind i et tropisk landskab, som er med til at give en hel særlig ’jungle-fornemmelse’.  Hullerne følger det naturlige terræn på bjergskråningerne i den nordlige del af Koh Samui.

Santiburi Samui Country Club er tidligere kåret blandt Thailands 5 bedste golfbaner. 

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Santiburi Beach Resort & Spa Afstand til Santiburi Beach Resort & Spa 2,2 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Ja
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pro shop Pro shop Ja