Tilbage til Sjælland
Sorø Golfklub
Sjælland, Danmark
Sorø Golfklub ligger smukt ved Tystrup-Bavelse Søerne lidt syd for Sorø.
Den midtsjællandske golfbane vil i 2020 være vært for en afdeling af Race to Thailand.
Området omkring Sorø er kendt for sin smukke natur, og golfbanen i Sorø Golfklub er ingen undtagelse.
Banen, der blev designet af den svenske golfbanearkitekt Jan Sederholm, byder på en naturskøn oplevelse i et delvist kuperet terræn.
Som en del af layoutet på den velplejede 18-hullers bane indgår der en række søer, ligesom smukke gamle stengærder fra en svunden tid flere steder skærer sig gennem fairways.
Fra flere teesteder er der en fantastisk udsigt ud over det vidtstrakte landskab og med kig til både Susåen, Tystrup Sø og Suserup skov.
Efter runden spiser man godt i klubbens restaurant, der som det øvrige klubhus er indrettet i længerne til en ældre idyllisk landejendom.