Tilbage til Khao Yai området
Bonanza Golf and Country Club
Khao Yai området, Thailand
Bonanza Golf and Country Club ligger et par timers kørsel nord for Bangkok, tæt ved Khao Yai National Park. Selve Khao Yai er et område, som pga. beliggenheden ved bjergene betyder, at her er køligere end længere sydpå, og dermed er Khao Yai det perfekte sted til en golfferie i Thailand.
Golfbanen, der åbnede i 1996 og som hører til Bonanza Golf & Country Club, snor sig gennem det smukke, kuperede landskab. Mange af hullerne er dogleg huller.
Fairways er relativ brede med ikke ret mange bunkers. Til gengæld er der en del vand i spil, så udfordringer er der nok af. Med hele fem forskellige teesteder kan banen spilles af alle, uanset niveau.
Til resortet hører også nogle hyggelige indkvarteringsmuligheder på The Bonanza Resort Khaoyai, hvor der findes restaurant, massage og pool.
På Bonanza Golf and Country Club er naturen uendelig smuk og området omkring Khao Yai er en oplagt destination for en golfrejse, hvis man søger nye oplevelser og foretrækker at være på golfferie i et område, hvor det ikke bliver lige så varmt, som man kan opleve det i Pattaya eller Hua Hin.
Besøg Bonanza Golf and Country Club her