Tilbage til Hua Hin
Black Mountain Golf Resort
Hua Hin, Thailand
Godt 25 minutters kørsel fra Hua Hin ligger Black Mountain Golf Resort.
Resortet, der er kendt som et af Thailand bedste, råder bl.a. over en spændende og udfordrende par 3-bane samt en 18-hullers mesterskabsbane.
Til resortet hører der også et stort og flot klubhus med en god restaurant, bar og proshop. Desuden findes der et mindre supermarked, hvor man kan handle de vigtigste småting.
De 40 pool villaer på Black Mountain Resort er lækre og lyst indrettet og passer til den moderne rejsende, som værdsætter den gode kvalitet og som mest af alt ønsker at bo direkte ud til golfbanen i rolige, naturskønne omgivelser.
Villa’erne er på 150 kvm. inklusive en stor terrasse. Der er plads til 2-5 personer i de 1, 2 eller 3-værelses villa’er, som også har 2 badeværelser samt et stort køkken/opholdsrum.
Til villa’erne hører der også et privat poolområde i forbindelse med terrassen. I klubhuset i Black Mountain Golf Club serveres morgenmaden.
Resortet ligger i nogle fantastiske omgivelser for foden af Black Mountain. Black Mountain Golf Course er en European Tour Destination, og er i perioden 2009-2015 hvert år blevet kåret som Thailands bedste golfbane. Samtidig er Black Mountain at finde på listen over verdens 100 bedste golfbaner udenfor USA. En kåring som Golf Digest står bag.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud