Danmarks førende golfrejsesite

59 lande og mere end 120 destinationer verden over

Mere end 2.700 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Hua Hin

Hua Hin er Thailands ældste ferieby, der lokker med sol og varme, brede børnevenlige sandstrande og nogle fremragende golfbaner.   

Hua Hin (se video i billedgalleriet) var oprindeligt en lille fiskerby. De første tilflyttere kom til området i midten af 1800-tallet, dengang byen blot bestod af nogle småhuse og en lille naturhavn. Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte udviklingen for alvor at tage fart i det lille fiskersamfund.

Jernbaneforbindelsen fra Bangkok og mod syd blev anlagt, og velhaverne fra Bangkok fik nu pludselig let ved at komme ud på landet og ned til Hua Hin. Her kunne de bl.a. lade sig indkvartere på det fornemme jernbanehotel nede ved kysten, og hurtigt udviklede Hua Hin sig til et populært feriehotspot og weekend getaway.

De velbeslåede thaier opførte kostbare bungalows langs med kysten, og også den thailandske kongefamilie fik også øjnene op for de åbenlyse rekreative fordele, som området havde at byde på. Derfor byggede den daværende konge, King Rama VII, i 1928 det senere så berømte sommerpalads Klai Kangwon – ’Langt fra alle bekymringer’.  I dag, næsten 100 år senere, er Thailands første ferieresort stadig ’klai kanwong’ - far from worries.

Hua Hin er nemlig på alle måder et charmerende bekendtskab. Uanfægtet af verden omkring sig lever befolkningen deres eget stille liv og byen minder stadig om en lille charmerende fiskerby, hvor thaiernes selvforståelse af begrebet ’slow living’ sætter sit præg på dagligdagen.

Selvom Hua Hinligger ud til den Thailandske Bugt, så lokker byen ikke med smaragdgrønt vand og smukke udsigter, som øerne længere mod syd.

Alligevel foretrækker mange turister Hua Hin fremfor eksempelvis Phuket eller Pattaya. Forklaringen er enkelt og lige til. I Hua Hin er der nemlig mere fred og færre turister end så mange andre steder.  

Et køkken i særklasse
Hua Hin er nemlig kendt for sine mange gode restauranter. I den eksklusive ende af skalaen finder man den japanske restaurant Hagi, som hører under Centara Grand Beach Resort & Villas Hua Hin, men rundt om i byen ses også det klassiske asiatiske gadekøkken, de små madboder og så selvfølgelig restauranterne på byens natmarkedet, hvor man faktisk finder nogle af byens bedste spisesteder.

Til den kategori hører også flere af spisesteder nede ved the old fishing pier. På Moon Smile & Platoo passerer gæsterne forbi køkkenet, hvor kvinderne står i røg og damp og tilbereder de mange indbydende thairetter. Stedet er populært, fordi der her udelukkende serveres de bedste retter fra det originale thaikøkken.

Hører man til dem, der foretrækker at spise som de lokale gør det, så er You Yen på 51 Naeb kaehart Road, også et besøg værd. Selve restauranten ligger i en stor have direkte ud til havet. Maden er den ægte vare. Lækre thailandske specialiteter og så kan turisterne tælles på én hånd.  

Velkommen til Hua Hin. 

Læs mere om Hua Hin her

Artikler