Tilbage til Bangkok
Cascata Golf Club
Bangkok, Thailand
Cascata Golf Club (2006) ligger en times kørsel nordøst for Bangkok og blot 45 kilometer fra Bangkok internationale Suvarnabhumi lufthavn.
Cascata Golf Club råder over 36 huller fordelt på 4 sløjfer. A og B-sløjfen byder på en ‘tropisk golfoplevelse’, som man kender det fra mange golfbaner i Thailand.
C-sløjfen har sit helt eget linkspræg, hvor par 3-hullet C4 er med på listen over ‘The Best 18 Holes in Thailand’. Sløjfen er kuperet og der er hentet inspiration fra de bedste skotske linksbaner. Cascata Golf Club kalder selv C-sløjfen for en ‘Tropical links’ oplevelse.
Endelig så er D-sløjfen (åbnet 2014) designet, så der er små dalområder og en del vand i spil. Man får oplevelsen af at spille mellem bjerge, når man bevæger sig på D-sløjfens fairways.
Hele anlægget ligger, hvor der tidligere lå rismarker og de 4 sløjfer snor sig derfor gennem den smukke thailandske natur.
Det som kendetegner Cascata Golf Club er, at der generelt er god plads på fairways. Det er en fremragende golfanlæg, som kan spilles af alle.
Til anlægget hører der et flot klubhus med en god thairestaurant, hvor man kan få sig et måltid mad før eller efter golfrunden.
Besøg Cascata Golf Club her