Ny Bangkok-bane er aldrig set før i Thailand

Bangkok, Thailand | Publiceret 26-11-2020

Ban Rakat Club er navnet på Bangkoks nye golfklub, der kommer til at ligge 25 minutters kørsel fra Suvarnabhumi International Airport i retning mod Chon Buri.

Selve golfbanen kommer til at hedde Ballyshear Golf Links, og det interessante ved denne historie er ikke så meget det, at åbner endnu en ny golfbane i Bangkok-området. Det interessante er mere om historien bag den nye bane, der er designet af Gil Hanse, der regnes som værende blandt verdens bedste golfbanearkitekter.

Ballyshear Golf Links, er Hanse’s første banedesign i Asien, og den amerikanske golfbanearkitekt er også manden, der sammen med sin forretningspartner Jim Wagner blev valgt til at designe Rio 2016 Olympic Golf Course.

Gil Hanse har tidligere stået for renoveringen af flere baner, som alle blev anlagt i ’The Golden Age of Golf Design’, der er betegnelsen for perioden mellem de to verdenskrige, hvor golfbanearkitekter som Donald Ross, Alistair Mackenzie and A.W. Tillinghast skabte nogle sande mesterværker.  

Ballyshear Golf Links i Bangkok er stærkt inspireret af ’The Lido Golf Course’, der åbnede oprindeligt i 1917 på Long Island lidt udenfor New York. The Lido Club blev designet af to pionerer indenfor amerikansk golfbanedesign, Charles Blair MacDonald og Seth Raynor og er i dag en af USA-historiens mest mytiske golfbaner.

’The Lido Golf Course’ lukkede allerede under 2. Verdenskrig, men nåede inden da at opnå status, som en af de bedste golfbaner i verden. Den alt for tidlige ’død’ var sidenhen bare med til at skabe endnu mere hype og skabe endnu flere mytiske fortællinger om Long Island banen.  

 

 

Det specielle ved The Lido Golf Course var at samtlige huller var inspireret eller endda ligefrem kopieret fra huller på andre golfbaner, som eksempelvis North Berwick i Skotland eller 16. Hul (The Channel) på Littlestone Golf Club øst for London.  

Når Ballyshear Golf Links åbner næste sommer vil hullerne have samme navne og samme udtryk (layout), som på den historiske Lido-bane.

Folkene bag Ban Rakat Club fortæller, at man med Ballyshear Golf Links ønskede at lave noget, som aldrig før var set i Bangkok området, og med sit helt særlige ’vintage design’ kommer golfbanen utvivlsomt til at skabe opmærksomhed.   

Ballyshear Golf Links bliver således fuldstændig anderledes end hvad man kender til i dag, og ejerne ser med spænding frem til, hvordan banen vil blive modtaget af golfturister og de mere end 1 mio. thailændere, som er registeret som golfspillere.  

Ballyshear Golf Links er anlagt i et fladt, men også vådt område, og ved anlæggelsen var det derfor nødvendigt at banke tusindvis af betonpæle ned i underlaget for at skabe den nødvendige stabilitet.

Ved anlæggelsen ønskede man at opnå et underlag og et udtryk, som kendes fra de klassiske linksbaner. Det er yderst sjældent, at man finder et sådant underlag i Sydøstasien, men ved at bruge en variant af den særlige Zeon zoysia græstype er man lykkes med at få skabt nogle hårde og faste fairways.

En del af designet er de særlige serpentin bunkers og de store waste areas, som adskiller flere huller

Ban Rakat Club bliver en ’Members-club’ med kun 400 medlemmer, men det forlyder, at hvis man i forvejen kontakter klubben, så vil det være muligt at komme på besøg og spille banen. Ballyshear Golf Links forventes at åbne i sommeren 2021.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!