Hotel Peralada Wine, Spa & Golf

Costa Brava, Spanien

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,0 GolfersGlobe bedømmelse
Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Pris Pris Pris Prisklasse

Hotel Peralada Wine Spa & Golf er et flot, hyggeligt og familievenligt 5* resort, der ligger i Emporda-regionen.

Fra resortet er der 45 minutters kørsel til Girona lufthavn, 1,5 times kørsel til Barcelona og kun 15 minutter til nogle af Costa Bravas bedste badestrande.

Hotellet består af 55 værelser og suiter. Stilen er typisk spansk med en afdæmpet luksuriøs atmosfære. Til hotellet hører der 2 restauranter, L’Olivera og Masia Peralada, hvor gæsterne virkelig bliver forkælet.

Hotel Peralada Wine Spa & Golf resort er for livsnydere, og til hotellet hører der da også Spaniens eneste Wine Spa. Den eksklusive spa er indrettet i det, som engang var et kloster. De forskellige behandlinger, som tilbydes bygger på Peralada's lange tradition for vindyrkning. Inspirationen stammer desuden fra en tusindår gammel teknik, som blev benyttet af de gamle grækere og romere.

Fra hotelværelserne er der udsigt enten til golfbanen, Albera bjergkæden eller middelalderbyen Peralada.

Golfbanen – Golf Club Peralada - ligger i forbindelse med hotellet. Den flotte resortbane byder på en stor naturoplevelse. Med brede fairways og store greens er det en bane, som kan spilles af alle. Og så kan banen let gås rundt.

Vil man opleve middelalderbyen Peralada, så ligger den tæt på hotellet. Her findes der bl.a. et kasino samt et par gode restauranter. På byens gamle slot produceres i dag nogle af Spaniens bedste cavaer. Spørg i hotellets reception, så hjælper de med at bestille tid til en cava-smagning.

 

Læs mere om Hotel Peralada Wine, Spa & Golf her

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 55
  • Bo ved banen Bo ved banen Ja
  • Afstand til Peralada Golf Club Afstand til Peralada Golf Club 0 meter
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Ja
  • Bar Bar Ja
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Afstand til lufthavn Afstand til lufthavn 60 km
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Ja