Spaniens bedste par 3-bane ligger i Costa Brava

Costa Brava, Spanien | Publiceret 16-01-2020

Det er ikke så ofte, at man læser omtale af en par 3-bane. Men her er undtagelsen. Gualta er en 18-hullers par 3-bane, der ligger i Costa Brava, ved Torroella De Montgri, godt 40 minutters kørsel fra Girona.

Gualta Pitch & Putt, der er kåret som Spaniens bedste par 3-bane, kunne i 2019 fejre 20-års jubilæum, og banen minder layoutmæssigt på mange måder om en fuld 18-hullers golfbane, til trods for, hullerne kun har en varierende længde fra 70-130 meter.  

Flere forhold taler for at spille en runde i Gualta på golfferien til Costa Brava. Dels er der prisen, der kun ligger på mellem 110-150 kr., og dels spiller det selvfølgelig ind, at en runde kun tager omkring 2 timer.

 

 

En lynrunde på et par timer giver nemlig masser af tid til at opleve mange andre sider af Costa Brava. Det kunne være et besøg i Figueres, hvor man finder det kendte Salvador Dalí museum eller en tur gennem de mange små kystbyer, der byder på smukke strande, flotte hoteller og særdeles gode restauranter.

Med udsigt til Monestir de Sant Pere de Rodes

                    

                    

Det nordøstlige Spanien er kendt for sit gode køkken og ofte er der fisk på menuen

Klubproen i Gualta hedder Richard Jackson og er oprindeligt fra England. Han tror fuldt og fast på, at Par-3 banerne har en fremtid.

Jackson peger på, at tidsfaktoren spiller en stor rolle, da mange mennesker ikke har den tid, som det kræver for at spille en fuld 18-hullers runde golf. Måske specielt ikke på familieferien.

Golf de Pals er en af områdets mest seværdige golfbaner

Noget andet er selvfølgelig prisen. Mange af de bedste golfbaner koster i dag nemt 1.000 kr. for en runde golf. Og er du eksempelvis nybegynder, så er det mange penge at brænde af på en runde golf.

Men det betyder jo ikke, at man ikke gerne vil spille golf, når man er på rejse i udlandet. Og her kan Gualta altså lokke med en rigtig fornuftig green fee pris.  

Club Golf d'Aro Mas Nou

I Costa Brava området har også både Club de Golf Peralada og Club Golf d’Aro Mas Nou par-3 baner, som supplement til mesterskabsbanerne, men Gualta regnes altså for at være den bedste.  

Ifølge Richard Jackson er Gualta er godt bud på en runde feriegolf for hele familien. Klubben går ikke så meget op i dress code, som andre af områdets mere prestigefyldte golfklubber, og samtidig er der ingen handicaprestriktioner. Det betyder at alle er velkomne.  

Gualta Pitch & Putt er en del af Costa Brava-Empordà Golf Course Association, der blandt andet også tæller medlemmer som Empordà Golf, Club de Golf Peralada Golf, PGA Catalunya og Golf de Pals.

Alle artikler

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…

Thailand: Her er de bedste steder at spille golf

Thailand: Her er de bedste steder at spille golf

I Thailand findes der næsten 300 golfbaner, og dermed er Smilets Land et sandt paradis for golfspillere. Tag på en golfferie til Thailand og få den ultimative golfoplevelse...

Tag på opdagelse i Thailands kulturelle tempelskatte

Tag på opdagelse i Thailands kulturelle tempelskatte

Rejsetips: Kom tæt på templerne og de buddhistiske ritualer...

Oplev magien på Thailands Nightmarkeder

Oplev magien på Thailands Nightmarkeder

De thailandske nightmarkeder er ofte en overvældende mosaik af farver, dufte, smags- og sanseindtryk…

Prøv den ultimative wellnessoplevelse i Thailand

Prøv den ultimative wellnessoplevelse i Thailand

Massage i Thailand handler som oftest om velvære og afslapning, men der findes også andre former for (thai)massage, hvor der tages hårdt fat…