Emporda Golf

Costa Brava, Spanien

I forbindelse med DoubleTree by Hilton Hotel & Spa Empordà, i Girona provinsen i hjertet af Costa Brava, ligger Empordà Golf, som med 36 huller er et utrolig lækkert golfanlæg.

De to golfbaner, Empordà Links og Empordà Forest byder på en spændende og udfordrende variation af både klitlandskab, søer og pinjeskov.

Linksbanen er i et typisk amerikansk inspireret design med bølgende fairways og omgivet af store sandklitter og søer. Det er en åben bane med en høj sværhedsgrad og med et flot afslutningshul, der spiller op mod hotellet. 

Empordà Forest er i højere grad udlagt og tilpasset det typiske middelhavslandskab med fairways, der snor gennem pinjeskovene. Forest-banen byder på en fantastisk golfoplevelse med nogle rigtig flotte golfhuller. Er man til sydeuropæiske skovbaner med de mange karakteristiske pinjetræer langs fairways er Empordà Forest en af den slags golfbaner, som man godt kan glæde sig til at skulle spille.  

Empordà Golf blev af Golf World Magazine, tilbage i 2012, udråbt til at være blandt verdens 100 bedste golfbaner, så der venter utvivlsomt en stor oplevelse på golfrejsen til Costa Brava.

Til Empordà Golf's to baner hører der også en stor driving range og et hyggeligt klubhus. Empordà Golf er perfekt til grupper, som vil bo på resortet og spille masser af golf. Det tilhørende hotel passer godt ind til konceptet og far man 'resort-kuller' så ligger der rundt om Empordà Golf flere småbyer, hvor man bl.a. kan finde gode restauranter.

 

 

  • Antal huller Antal huller 36
  • Afstand til Hotel Terraverda Afstand til Hotel Terraverda 66 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Medium
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja