Tilbage til Khao Yai området
Royal Hills Golf Course
Khao Yai området, Thailand
Royal Hills Golf Course (2002) ligger i udkanten af Khao Yai National Park, som er med på UNESCOs verdensarvsliste.
18-hullers golfbanen er designet af de verdenskendte golfbanearkitekter, Nelson & Wright fra Belt Collins & Associates.
Det særlige ved Royal Hills Golf Course er, at den ligger omgivet af en meget smuk natur. Golfbanen ligger således i en kløft ved Khao Yai National Park på den side af nationalparken, som er tættest på Bangkok.
Omgivelserne er i særklasse. Bjerge og skov danner rammen om en golfbane, der er relativt kuperet. Det gælder både fairways og greens.
Til golfbanen hører der også et 4-stjernet hotel, og Royal Hills Golf Course Resort & Spa råder desuden også over huse med udsigt til golfbane eller bjergene.
Resortet tilbyder en række forskellige udendørs aktiviteter som hiking, water rafting og mulighed for på cykel at tage på eventyr i området.
Til hotellet hører der både spa, pool og hele 4 restauranter.
Royal Hills Golf Course Resort & Spa ligger mindre end to timers fra Suvarnabhumi Lufthavnen i Bangkok.