Samsø Golfklub

Danske Øer, Danmark

Samsø Golfklub (1993) regnes for at være en af Danmarks smukkest beliggende golfbaner. Den flotte seasidebane nævnes ofte, når talen falder på landets 15-20 bedste og flotteste golfbaner.

18-hullers mesterskabsbanen ligger midt på øens østlige kyststrækning, kun 10 minutters kørsel fra Ballen Havn.  

Fra banen har man mod vest udsigt til Besser Kirke, mens man betages af den enestående havudsigt mod øst.

Flere af banens huller spilles helt ud til Kattegat, så skæve slag nærmest risikerer at ende i strandkanten.

Banen er anlagt i et åbent, varieret landskab. Terrænet bølger og bringer spillerne op og ned. Flere steder på runden er der vandhazarder i spil, og det siger sig selv, at vinden på en bane som denne som oftest har en afgørende indflydelse.

Signaturhullet er hul 8, der har været kåret, som Danmarks smukkeste par 3-hul.

Banen er en af Danmarks mest miljøvenlige golfbaner. Samsø Golfklub modtog i 2015 Dansk Golf Union’s Miljøpris bl.a. for arbejdet med at nedbringe brugen af kunstgødning og for brugen af græsslåmaskiner, der kører på solenergi.

Udstyr kan lejes i klubben, hvor der også findes en 9-hullers pay and play bane.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Strandlyst Hotel & Restaurant Afstand til Strandlyst Hotel & Restaurant 3 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Nej
  • Banetype Banetype Seasidebane
  • Pro shop Pro shop Ja