Læsø Seaside GolfKlub

Danske Øer, Danmark

Golfbanen i Læsø Seaside Golfklub er smukt beliggende ud mod Kattegat nær Østerby på Læsø’s nordøstlige del.

Den flotte seaside bane er lettere kuperet. Hullerne varierer fra fairways, der baner sig vej gennem smukke skovpartier, hvor vindblæste fyrretræerne danner en flot kulisse, til huller, der ligger fladt i det åbne lyngklædte landskab tæt på havet.

Banen, der åbnede i to etaper, 1995 og 1999, er ikke nogen walkover. Dertil er banens layout, med masser af vand og længde fra backtee samt vind- og vejrforhold, alt for udfordrende.

Greens er gode og hårde, som på en linksbane, og banens kvalitet, særpræg og beliggenhed gør, at Læsø Seaside Golfklub er rejsen værd.

Med kun nogle få hundrede lokale medlemmer er der altid god plads på banen, hvor naturen dermed for alvor får lov til at komme i centrum. Vælger man en sommermorgen en tidlig starttid. før øen for alvor vågner op, kan man gå rundt på banen i selskab med rådyr, som græsser hist og her på fairways.

Tæt på golfklubben tilbydes der indkvartering (golfhytter) og ellers så anbefales det, at man indkvarterer sig på Strandgaarden Badehotel, der ligger i Vesterø Havn, godt 20 minutters kørsel fra golfbanen.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Strandgaarden Badehotel Afstand til Strandgaarden Badehotel 10 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Seasidebane
  • Pro shop Pro shop Ja