Kellers Badehotel & Spisehus

Danske Øer, Danmark

Kellers Badehotel & Spisehus på Fanø er et skønt lille hotel, der ligger i gåafstand fra golfbanen og blot nogle få hundrede meter fra det brusende Vesterhav og Fanøs brede strande.

Vil man forkæle sig selv med et golfophold ud over det sædvanlige, og hvor golf på Fanø Golf Links går hånd i hånd med lækre spiseoplevelser og retreatstemning, så skal man booke sig ind på Kellers Badehotel.

6 af hotellets værelser ligger i sidefløjen. ’Haveværelserne’ er indrettet, som man har gjort det i mere end 100 år på de vestjyske badehoteller. Indretningen er sparsom, men gennemført. Alle værelser har eget bad og udgang til terrasse, hvorfra man har udsigt til både klitter og de smukke stråtækte sommerhuse, som der findes så mange af på Fanø.

De øvrige 3 værelser ligger i hovedbygningen, hvor man også finder en fælles opholdsstue og spiserum. Alle værelser har eget tv og Wi-Fi.

Med Kellers Badehotel & Spisehus har værtsparret skabt de perfekte rammer for gæsterne. Her finder man både personlighed og hjertevarme. Et lille hotel, hvor man føler sig hjemme og godt tilpas.

Det unge værtspar har den faglige baggrund i orden. Som tjener og kok har de både arbejdet på Michelin restauranter og arbejdet for hoffet. På Kellers Badehotel & Spisehus har man twistet tilgangen til den gode spiseoplevelse og serverer i dag mad, der bare smager godt. Her får man en god spiseoplevelse til en fornuftig pris.

Er man på udkig efter den ægte badehotels stemning på Fanø, så findes den på Kellers Badehotel & Spisehus.

Når man besøger Fanø, så kan man meget passende mellem golfrunderne besøge Fanø Bryghus, hvor der fremstilles og sælges en række spændende lokaløl, og måske efterfølgende slå et smut forbi slagteren i Nordby. Slagteren er bl.a. kendt for de berømte Fanø-skinker, så kom i god tid, hvis I skal nå tilbage på golfbanen, for I er ikke de eneste, som har fundet ud af, at slagterforretningen bugner af lækkerier og lokale varer.

                                                

Tag på et golfophold på Fanø - spil golf på Fanø Golf Links og bo lige i nærheden på det hyggelige og stemningsfyldte Kellers Badehotel & Spisehus. Kombiner eventuelt opholdet med en runde golf i Esbjerg Golfklub, der ligger på fastlandet, lige nord for Esbjerg. 

 

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 9
  • Bo ved banen Bo ved banen Nej
  • Afstand til Fanø Golf Links Afstand til Fanø Golf Links 635 meter
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Nej
  • Bar Bar Nej
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Nej