Tilbage til Costa del Sol
Golf Torrequebrada
Costa del Sol, Spanien
Golf Torrequebrada er designet af José “Pepe” Gancedo, manden der har fået tilnavnet ’Golfens Picasso’.
Banen, der åbnede i 1976, er en fantastisk flot parkbane, som ligger ’klemt’ inde mellem havet og bjergene.
Det er en smuk golfbane med masser af træer og planter, der flankerer fairways. Der er masser af variation mellem de enkelte huller, hvor skrående fairways og drilske green områder er med til at sætte dagsordenen.
Golf Torrequebrada ligger blot 20 minutters kørsel fra lufthavnen i Malaga, hvilket gør banen til et oplagt ’første stop’ på golfferien til Costa del Sol.
Fra Golf Torrequebrada er der heller ikke langt til hverken Torremolinos og Fuengirola.
Fra klubhuset har man den smukkeste panoramaudsigt over golfbanen og Middelhavet. I klubhuset findes der både proshop, omklædning, restaurant, terrasse og bar.