Finca Cortesin

Costa del Sol, Spanien

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,5 GolfersGlobe bedømmelse
Pris Pris Pris Prisklasse

Med en længde på 6.802 meter fra back tee og med mere end 100 bunkers er Finca Cortesin banen lidt af en mundfuld.

Banen hører til blandt Spaniens bedste golfbaner og har gang på gang opnået topkåringer af blandt andet det anerkendte golfmagasin, Golf Digest Magazine. Vælger man at betale det som det koster at spille Finca Cortesin får man en stor golfoplevelse på et i særklasse fantastisk golfanlæg.

Ved ankomst til parkeringspladsen bliver man mødt af en venlig caddiemedhjælper, som sørger for at golfudstyret kommer i en buggy med gps. På driving range er boldene stablet op i karakteristiske pyramider og man står højt oppe og slår ud i landskabet. Det giver følelsen af en god start på dagens strabadser.  

Banen, der er et Cabell B. Robinson design, er svær at spille, men så afgjort en oplevelse man sent glemmer. Heldigvis findes der 5 forskellige teesteder, og banen spiller trods alt kun 5.884 fra herre tee og 4.840 meter fra dame tee.

Der er brugt bermuda græs og greens har ’tour-standard’. De ruller derfor lynhurtigt og sammenligningen med at putte på en glasplade er ikke helt forkert. Sergio Garcia har engang draget paralleller mellem kvaliteten af greens på Finca Cortesin og selveste Augusta National.

Finca Cortesin har flere gange været vært for Volvo World Match Play med deltagelse af nogle af verdens bedste golfspillere. Klubhuset er et kapitel for sig. Her findes en flot proshop, lockerroom og en lækker restaurant, hvor man bl.a. kan sidde udenfor på terrassen og nyde udsigten ud over landskabet.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Finca Cortesin Hotel Afstand til Finca Cortesin Hotel 0 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Ja
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Svær
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja