Tilbage til Costa del Sol
Atalaya Golf Country Club
Costa del Sol, Spanien
Atalaya Golf Country Club hører til blandt Costa del Sol’s ældste golfanlæg. Fra en tid, hvor man anlagde golfbaner uden at samtlige fairways var flankeret af nybyggeri.
Anlægget, der ligger omtrent midt mellem Marbella og Estepona og i samme område som bl.a. Gualdamina og Marbella Club Golf Resort, består af to 18-hullers baner, Old Course (1968) og New Course (1990).
Old Course har brede fairways og store ondulerede greens. Der er tale om en rigtig flot mesterskabsbane, hvor man som spiller føler sig i et med den smukke andalusiske natur. På banen, som kan spilles af alle uanset niveau, findes der masser af bunkers, der er fyldt med marmorsand. Greens er hurtige og fairways er flankeret af kaktusser, oliven- og pinjetræer
New Course er en rigtig flot golfbane, som ligger i et skønt naturområde. En parkbane med kuperede fairways og store, hurtige greens. Selvom banen er langt nyere end Old Course, så har banen allerede taget form og kvalitetsmæssigt ligger de to baner tæt op ad hinanden.
Hvor Old Course kan gås, så anbefales det at man bruger buggy på New Course, som er noget mere kuperet.
Besøg Atalaya Golf Country Club her