Thailand sløjfer karantænen

Pattaya, Thailand | Publiceret 28-10-2021

Tidligere på året meldte de thailandske myndigheder ud, at der langsomt hen over efteråret ville blive åbnet op for udenlandske turister.

Første skridt var iværksættelsen af det såkaldte Sandbox program på Phuket, hvor ferieøen skulle fungere som et pilotprojekt. Alle øens indbyggere skulle vaccineres, og så skulle færdigvaccinerede turister inviteres indenfor.  

Erfaringerne herfra, i kombination med at vaccine-udrulningen er i fuld gang i Thailand, gør nu, at der fra den 1. november 2021 åbnes op for turister fra 46 lande.

Thailand er i den grad afhængig af turismen, så de seneste 18 måneder har været alvorlige for landets økonomi og for alle de mennesker, som lever af turismen. Så I takt med, at en række øvrige lande rundt om i verden åbner op for turismen har Thailand valgt at følge trop.

Under Corona-pandemien har udenlandske turister enten skulle i 7 eller 14-dages karantæne. Barer og restauranter har været lukket, ligesom udskænkning af alkohol i eksempelvis golfklubber ikke har været tilladt.  

Nu slipper man for karantænen
Men fra 1. november 2021 ændres indrejserestriktionerne markant. Alle færdigvaccinerede turister kan nu rejse ind i Thailand og efter blot en enkelt nat på et af de særlige karantæne-hoteller kan man frit rejse videre, vel og mærke hvis testen man fik foretaget ved indrejse viser et negativt resultat. 

Black Mountain, Hua Hin

Samtidig forlyder det, at også forbuddet mod udskænkning af alkohol snart får en ende. Alt sammen er det noget, som er sød musik i ørene på alverdens golfspillere, der drømmer sig tilbage til de grønne fairways og en kold Singha-øl under vejs på golfrunden i Hua Hin, Pattaya eller Chiang Mai.   

 

                                        

Tag med GolfersGlobe til Thailand i marts 2022. Læs her om vores matchtur 

              

 

Følg disse rejserestriktioner:

Drømmer du om at komme på en golfferie til ’Land of Smiles’, så skal du opfylde disse krav:

- Alle indrejsende skal have modtaget to godkendte vaccine-doser (Være færdigvaccinerede mindst 14 dage før afrejse)

- Der skal tages to PCR-test. Én test skal foretages mindre end 72 timer før afrejse og én test bliver foretaget ved ankomst til hotellet i Thailand. Dokumentation for negativt testresultat fra den danske test skal medbringes.  

- Der skal foretages en ’hjemmetest’ efter 6-7 dage i Thailand. Testen skal fremvises til hotelpersonalet samt registreres i MorChana app’en som det er et krav at man downloader før ankomst.

- Alle rejsende skal booke en overnatning på en såkaldt SHA Plus hotel (dokumentation påkrævet ved indrejse) med mindst én overnatning, mens man afventer svar på testresultatet.

- Er resultatet negativt kan man frit rejse videre rundt i Thailand

- Det er også muligt at rejse ind i Thaland, hvis man kan dokumentere, at man har haft Corona og har været uden symptomer indenfor de seneste 3 måneder.

- Børn under 12 år kan uden at være vaccinerede rejse med voksne som er vaccineret.

- Det er endvidere påkrævet, at man kan fremvise en rejseforsikring, der dækker Covid-19 i hele rejseperioden og med et minimumsbeløb på 50.000 US dollars (tidl. 100.000 dollars). En sådan forsikring kan bl.a. tegnes hos Gouda Forsikring og Europæiske Rejseforsikring.

- Kopi af booking og betaling for 1 PCR-test samt et Antigen Test Kit (hjemmetest) skal kunne fremvises.

- Man skal have opholdt sig i mindst 21 dage i udrejselandet (Danmark), førend man får lov at rejse ind i Thailand.

- Efter 1. november skal registrering før indrejse ske på www.tp.consular.go.thDer kan være en overgangsperiode, hvor det fortsat er nødvendigt at lade sig registrere i det nuværende system - Certificate of Entry (COE), der gælder oktober måned ud. Er du i tvivl, så forhør dig hos dit lokale turistbureau. 

 

                          

Læs også: Nordjyder vinder Race to Thailand 2021

             

 

 

 

Gør følgende ved rejse til Thailand:

Book flybilletten til Thailand. Blandt andre Thai Airways flyver fra København til Bangkok og Phuket.

Book og betal for mindst én overnatning på et SHA PLUS godkendt hotel, der ligger højst 2 timers kørsel fra den lufthavn, som der landes i.

Book og betal for PCR-test samt et Antigen Test Kit (hjemmetest) – Spørg hotellet, hvordan det foregår.

Tegn en rejseforsikring for hele rejseperioden med en minimumsdækning for Covid-19 på 50.000 dollars.

Medbring dokumentation på at man er færdigvaccineret.

Fremvis negativt testresultat for test foretaget mindre end 72 timer før afrejse.  

Download app’en MorChana og registrer dig efterfølgende (MorChana). Når man er registreret modtager man en Thailand Pass QR Code, som skal vises både til flypersonalet og til Immigration myndighederne i Thailand.   

 

 

Ved ankomst bliver alle rejsende registreret, og man bliver herefter transporteret direkte til testcenteret eller hotellet, hvor man bliver testet og afventer svar på testen den følgende dag. Nu er man klar til at starte golfferien i Thailand. Måske med en runde golf på den smukke golfbane i Alpine Golf Resort Chiang Mai i det nordlige Thailand.   

 

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…