Galleri: Marts måneds bedste golfbilleder

Publiceret 20-03-2018

Også i marts måned har vi været i billedearkivet for at finde månedens bedste golfbilleder.  

Noget af det, som vi finder allermest inspirerende, når vi søger efter nye rejsemål er at se flotte billeder og videoklip fra især golfbaner. Det at kunne sidde godt tilbagelænet i sofaen og bladre gennem det ene billedgalleri efter det andet, er noget af det, som i den grad sætter gang i feriedrømmene. Det giver os simpelthen lyst til endnu engang at bestille en rejse og tage ud i verden for at opleve nye steder.

Nedenfor kan du se månedens udvalgte billeder og finde links til flere billeder og ofte også videoklip under de enkelte golfbaner.

Vi håber, at månedens billedgalleri kan være med til at skærpe din rejselyst og for alvor sætte gang i feriedrømme om den næste golfrejse.

God fornøjelse!

Chiangmai Highlands, i det nordlige Thailand er et fremragende golfanlæg. Golfbanen er et Schmidt-Curley Golf Design, og banen blev i 2015 kåret blandt Asiens tre bedste golf resorts. Da GolfersGlobe spillede banen for år tilbage strøg den straks ind på listen over de bedste og mest eksotiske golfoplevelser, som vi på daværende tidspunkt havde oplevet. Og faktisk ligger Chiangmai Highlands fortsat højt rangeret på vores private liste, selvom det siden dengang er blevet til mange besøg på golfbaner rundt om i verden.

                    

Penha Longa Resort i Portugal er kendt blandt mange danskere. Dels fordi det var her, at Thomas Bjørn vandt Portugal Open i 2010, men i lige så høj grad fordi den flotte golfbane, og det eksklusive tilhørende hotel, hører til blandt Portugals bedste golfresorts. Resortet besøges hvert år af mange golfspillere, som gerne vil ofre lidt ekstra på at golfferien skal have et snart af luksus over sig.

                    

 Rosapenna Hotel & Golf Resort ligger helt oppe i det nordvestlige hjørne af Irland. Resortet består af to fremragende golfbaner med tilhørende hotel. Heroppe længst mod nord kan man for alvor opleve naturens elementer, men oplevelsen er fantastiske og det samme er oplevelsen, når man om aftenen kører ind til den nærmeste lille by og sammen med de lokale får sig en pint på en af byens pubber.  

                    

Antalya Golf Club i Belek består af de to 18-hullers baner, Pasha og PGA Sultan. Resortet åbnede i 2003, og PGA Sultan var i 2012 vært for Turkish Airlines World Golf Final, der bl.a. havde deltagelse af Tiger Woods, Rory McIlroy og Justin Rose. 

                     

Cypern har i nogle år taget tilløb til at etablere sig som en seriøs europæisk golfdestination, og nu ser det ud til at cyprioterne har held med deres foretagende. Der findes efterhånden en håndfuld golfbaner, som gør det værd at besøge Cypern. En af disse er Aphrodite Hills, der er designet af golfbanearkitekten Cabell Robinson, som har fået skabt en golfbane med nogle vidunderlige golfhuller helt ude ved havet.   

                    

I 2010 blev Stensballegaard Golf kåret til verdens bedste nye golfbane, og banen ved Horsens har da også fundet sin naturlige plads blandt Danmarks bedste golfanlæg. Stensballegaard-banen, der åbnede i 2009, er designet af det anerkendte amerikanske arkitektfirma 'Von Hagge, Smelek and Baril', som bl.a. også står bag Franske Le Golf National, der skal bruges til Ryder Cup i 2018. 

                    

Els Club Desaru Coast, Johor i Malaysia består af 45 huller, som er designet af den 4-dobbelte majorvinder, sydafrikaneren Ernie Els. Der er langt fra Danmark til Johor, men dette vidunderlige golfanlæg er nu alligevel et af den slags anlæg, som det er værd at rejse efter. Der findes læsere på GolfersGlobe, som rent faktisk har spillet banen, og fra dem lyder meldingen, at det er en 'kongeanlæg'.  

                    

Tjekkiet gør et stort nummer ud af, overfor golfspillere, at promovere sig som den perfekte sommerdestination, og flere danske golfrejsebureauer har da også taget destinationen med i deres sommerprogram. Golf Resort Konopiště, der ligger 45 minutters kørsel udenfor Prag, er et lækkert golfanlæg med to 18-hullers baner og tilhørende slotshotel.   

                    

Se blot på billedet her. Skal man prøve noget virkelig vildt, så skal man tage til Baja California Sur i Mexico for at spille Quivira Golf Club. Banen er designet af Jack Nicklaus og hører så afgjort til blandt de baner på Baja California Sur  med den mest spektakulære beliggenhed. Klik på linket ovenfor og se en video fra den fantastiske golfbane. 

                    

Le Touquet Golf Resort på den franske Opalkyst, regnes for at være en af Frankrigs allerbedste linksbaner. I 2017 blev banen genskabt, så den i dag fremstår med det oprindelige udtryk fra 1930’erne. Det kan du læse mere om HER.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!