Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Cypern, Cypern | Publiceret 28-05-2020

Cypern er et af de lande, som nu officielt er i gang med en genåbning. Og måden det kommer til at foregå på kan man nok forvente at se lignende eksempler på andre steder i Europa.

Driving rangen på Minthis Golf Course

Forleden kom det frem, at øens fire mest kendte golfbaner, Aphrodite Hills PGA National, Eléa, Minthis og Secret Valley åbner nu igen op for besøgende.

Det kommer til at foregå under mottoet ’Safe Play’, som bl.a. handler om at holde afstand til øvrige spillere på banen.

Aphrodite Hills PGA National

Men åbningen betyder ikke, at alle og enhver nu kan tage på en golfferie til Middelhavsøen.

De cypriotiske myndigheder har nemlig oprettet to lister over lande, som fra den 9. juni kan rejse til Cypern. Alle skal dog kunne fremvise en Coronafri test, som ikke må være ældre end 72 timer. 

 

 

Listen er opdelt i en A og en B-gruppe. På den første liste findes Grækenland, Malta, Bulgarien, Norge, Østrig, Finland, Slovenien, Ungarn, Israel, Danmark, Tyskland, Slovakiet og Litauen.

Gruppe B inkluderer Schweiz, Polen, Rumænien, Kroatien, Estland og Tjekkiet.

Der er ingen meldinger om, hvornår Korineum Golf & Country Club, som ses her på billedet, åbner op for turister

Listerne har de cypriotiske myndigheder udarbejdet på baggrund af, hvor hårdt de enkelte lande har været ramt af Covid-19.

Rejsende fra de lande, som er oplistet i gruppe A skal ikke fremvise nogen Corona-test, når Cypern efter planen går ind i fase 2 af genåbningen fra den 20. juni. Fra den 20. juni vil øens to lufthavne ligeledes begge være åbne for flyrejsende.

Cypern er et af de middelhavslande, hvor der er konstateret færrest tilfælde af smittede med coronavirus. Rejser man til Cypern og bliver smittet med Covid-19, så betaler de cypriotiske myndigheder alle udgifter til indkvartering, kost og medicin, ikke kun til den smittede, men også til familiemedlemmer og andre pårørende, som er med på rejsen.  

 

Alle artikler

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...