Tilbage til Sydøstlige Thailand
The Chatrium Golf Resort Soi Dao Chanthaburi
Sydøstlige Thailand, Thailand
Chatrium Golf Resort Soi Dao Chanthaburi består af 47 nydelige værelser, som ligger i lave bygninger, der vender ud mod golfbanen.
Til resortet hører der både en udendørs pool, en bar og en god restaurant.
Under et ophold på Chatrium Golf Resort Soi Dao Chanthaburi bor man praktisk talt midt i jungle.
Eller sådan føles det I hvert fald, når man kigger ud på det omkringliggende landskab, der præget af store skovområder og de høje Pong Nam Ron bjerge.
Resortet er langt fra overrendt og der er virkelig en enestående mulighed for at tilbringe et par dage i det autentiske Thailand, som ikke ret mange kender.
Under opholdet kan man besøge det nærliggende Khao Soi Dao Waterfall og man kan bruge en dag på at køre ud til kysten for at tilbringe nogle timer i kystbyen med samme navn som provinsen, Chanthaburi.
Byen har både et marked og en katedral fra 1893 samt flere gode seafood restauranter. Det er næsten som at være opdagelsesrejsende og meget anderledes end et ophold i den pulserende storby, Pattaya.
Det er oplagt at kombinere et ophold på Chatrium Golf Resort Soi Dao Chanthaburi med en decideret golfferie i Pattaya eller nogle dages afslapningsferie på det flotte Rayong Marriott Resort and Spa, hvorfra der er køreafstand til golfbaner, som Siam Country Club og Rayong Valley CC.
Endelig kan det anbefales at besøge Koh Chang, der er Thailands næststørste ø og et ægte ø-paradis. Her kan man ikke spille golf, men til gengæld slappe af og nyde dagene på strandene, inden turen går tilbage til enten Rayong, Pattaya eller Bangkok.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
Besøg The Chatrium Golf Resort Soi Dao Chanthaburi her