Tilbage til Costa del Sol
Mijas Golf
Costa del Sol, Spanien
Mijas Golf er et af de førende golfanlæg på Costa del Sol. Golfanlægget består af 36 huller, Los Lagos and Los Olivos, som ligger i et dalområde ved Mijas, lige nord for Fuengirola.
Los Lagos (1976) er oprindeligt designet af Robert Trent Jones Sr. og i 2012-2013 redesignet, så den i dag fremstår som en rigtig flot mesterskabsbane. Fairways er brede og der er meget lidt rough på den flade bane. Til gengæld er der masser af vand. Banen er noget sværere at spille end Los Olivos og henvender sig derfor til lavhandicapspilleren.
Los Olivos (1984) er også designet af Robert Trent Jones Sr. Banen ligger på et noget mindre areal og gennemgik i 2000/2001 en væsentlig opgradering, foretaget af Cabell Robinson. På Los Olivos findes masser af (strategisk placerede) oliventræer, som kræver præcision fra tee til green. Greens er mere kuperede og mindre end på Los Lagos og tilmed godt beskyttede af bunkers.
Banedesignet på begge baner er skabt ud fra en filosofi om, at spilleren skal stå med udfordringer fra tee til green og princippet om ’Difficult Par, Easy Bogey’ gennemsyrer banernes layout.
Besøg Mijas Golf her