Tilbage til Costa del Sol
La Quinta Golf & Country Club
Costa del Sol, Benehavis, Spanien
La Quinta ligger i noget af det smukkeste natur, som findes på Costa del Sol. Golfbanen har 27 huller med højtliggende teesteder og brede fairways. Til La Quinta hører der også et stort træningsanlæg
Banen er designet af den tidligere spanske Ryder Cup vinder Manuel Piñero. Der er tænkt over design og layout på en sådan måde, at banen kan spilles af alle, både amatører og professionelle og La Quinta er ved flere lejligheder blevet benyttet af European Tour.
De tre sløjfer San Pedro, Ronda og Guadaiza kan kombineres som man ønsker det og der er selvfølgelig også mulighed for at spille alle 27 huller på samme dag. Landskabet er unikt og fra mange af huller ses både Middelhavets kystlinje og bjergene som omkranser dalen ved Benahavís.
Det flotte klubhus er samlingspunkt både før og efter runden. Her leves det sociale liv på ægte spansk maner og man bør, efter golfrunden, unde sig selv en drink eller lidt at spise på terrassen.
Besøg La Quinta Golf & Country Club her