Indled golfsæsonen i græske Costa Navarino

Costa Navarino, Grækenland | Publiceret 13-11-2017

Costa Navarino afholder i februar 2018 den anden udgave af Messinia Pro-Am. Turneringen, der er åben for pro’er såvel som amatører, afvikles fra 21-24 februar.

Pro’erne parres med 3 amatørspillere, og der spilles blandt pro’erne om en samlet præmiesum på 50.000 euro.

                                                       

Læs mere om Messinia Pro-Am på linket nedenfor, hvor det også er muligt at tilmelde sig. Costa Navarino tilbyder i forbindelse med Messinia Pro-Am ophold af 4, 5 eller 7 nætters varighed. KLIK HER for at læse mere.

                          

Costa Navarino, der ligger tæt ved Messinia i det sydvestlige Peloponnes, er kåret som European Golf Resort of the Year 2017.

Det 5-stjernede luksusresort består af flere hoteller, heriblandt The Westin Resort Costa Navarino, hvor indkvarteringen finder sted til selve turneringen.

Costa Navarino’s to fantastiske golfbaner, The Dunes Course og The Bay Course, ligger ud mod Middelhavet og Det Ioniske Hav og er designet af henholdsvis Bernhard Langer og Robert Trent Jones Jr.

Peloponnes er lig med smukt bølgende landskaber, vidunderlig mad, autentisk stemning og masser af historie.

Når man besøger Costa Navarino om foråret vil man kunne opleve blomstrende olivenlunde, velduftende citronplantager og endeløse rækker af vinmarker.

Det er i Peloponnes, at man finder det oprindelige og stadigvæk autentiske Grækenland. I de små oldtidsbyer fornemmes den ægte græske stemning, når man slår sig ned på en lille taverna på byens torveplads eller ude langs med havet.  

Og så er Peloponnes tilmed også en skattekiste af kulturelle og historiske seværdigheder. Gamle klostre, imponerende borge og fæstningsværker samt smukke, gamle templer og amfiteatre, er blot lidt af det, som halvøen er blevet så kendt for.

Et højdepunkt er selvfølgelig et besøg ved et af antikkens vidundere, Olympia, hvor de første olympiske lege blev afholdt i 776 f.Kr. Olympia ligger knap 2 timers kørsel fra Costa Navarino, og her er det muligt at se resterne af de store Hera- og Zeus-templer, stadion mm, og til trods for, at kraftige jordskælv gennem tiden har beskadiget de historiske ruiner, så er det stadig en fantastisk oplevelse.

Besøger man Costa Navarino i sommerhalvåret, så er det også et must at køre til den halvcirkel-formede strand Voidokilia, der regnes for at være en af Grækenlands smukkeste strande.

NOTE: 
Seneste opgørelse over turismen i Grækenland viser, at 28 mio. turister besøgte Grækenland i 2016 mod 26 mio. året før.

Forklaringen er bl.a. at der i dag er langt flere flyvninger til Grækenland, end da krisen var på sit højeste, og mange flyselskaber har tilmed forlænget perioden for, hvor lang tid ruterne er åbne hen over året.

Grækenland oplever således stigende interesse fra udlandet, og det gælder også fra investorer, som i de kommende år vil pumpe masser af millioner ind i græsk økonomi med henblik på at bygge nye hoteller og dermed løfte den græske turismeindustri til nye højder.  

Alle artikler

60-års jubilæum fejres med flot rejsevideo

60-års jubilæum fejres med flot rejsevideo

VIDEO: Det Thailandske Turistkontor (TAT) kan i år fejre 60 års jubilæum. Det fejres med en lang række markedsføringstiltag - bl.a. denne flotte rejsevideo. Klik her og se, hvad der venter 'på den ande side'...

Her er finalebanerne ved Race to Thailand

Her er finalebanerne ved Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Der venter vinderne en oplevelse for livet, når kursen til november sættes mod Chiang Mai. Se her hvilke golfbaner, der skal spilles på turen til Thailand...

Vind luksuriøst ophold på 5-stjernet resort

Vind luksuriøst ophold på 5-stjernet resort

Tilmeld dig og din makker til Race to Thailand - presented by GolfersGlobe og deltag i lodtrækningen om et ophold for 2 personer på det 5-stjernede Santiburi Koh Samui resort i Thailand...

Her spilles Race to Thailand i 2020

Her spilles Race to Thailand i 2020

Turneringskalenderen for Race to Thailand 2020 er nu offentliggjort og tilmeldingen er åben. RTT spilles 12 steder rundt om i landet, og landsfinalen finder i år sted på Lübker Golf Resort...

Video: Påskefestligheder i Malaga

Video: Påskefestligheder i Malaga

Fejringen af Semana Santa er en af årets største højtider i Andalusien. For nogle en religiøs hengivelse med tid til refleksion. For andre er det fest og underholdning…

VIDEO: Det græske mirakel tager ny drejning

VIDEO: Det græske mirakel tager ny drejning

Det græske golfresort Costa Navarino opfører nye luksushoteller og golfbaner. Ambitionen er at blive blandt Europas førende golfdestinationer...