VIDEO: Græsk resort sætter barren højt

Costa Navarino, Grækenland | Publiceret 15-10-2020

Costa Navarino har for længst markeret sig som et af Europas mest spændende golfresorts.

Kåringer har det ikke skortet på, og senest er resortets nye klubhus ved Bay Course blevet kåret til 'Clubhouse of the Year 2020’ af Golf Inc. magazine. 

                    

Det 5-stjernede græske golfresort har kurs mod stjernerne, og de ambitiøse planer for området taler deres tydelige sprog.  

Her taler man nemlig ikke om 'hvis', men om 'når' Costa Navarino ikke længere blot er et golfresort, men en golfdestination. 

Forskellen er ikke ubetydelig. I dag råder resortet over to hoteller og to golfbaner, The Dunes Course og The Bay Course, og er altså at betegne som et golfresort. I området findes ingen øvrige golfbaner. Endnu. 

For om få år vil alt se anderledes ud. Opførelsen af to nye luksushoteller er allerede fremskreden, og det samme gælder to nye golfbaner, Navarino Hills, som er designet af spanieren José María Olazábal og som forventes at åbne i foråret 2022.

Foruden to nye hoteller samt golfbaner, så opføres der også en række private ferieboliger og med tiden vil der også blive anlagt en marina. 

Udviklingen tages skridt for skridt, og bag Costa Navarino står nogle af Grækenlands rigeste familier. Når de to nye hoteller står klar og golfbanerne åbner for turisterne, så siger grækernes selvforståelse, at der nu er tale om en golfdestination. 

Miljøhensyn er tænkt ind i planerne for området, og intet bliver overladt til tilfældighederne. Resortet ligger i et område, hvis historie går tusinde år tilbage i tiden. Den historie får man også fortalt ved et besøg på resortet.

Og har man mødt repræsentanter for Costa Navarino, så fornemmer man tydeligt, at drømmene ikke stopper her. Grækerne vil være blandt de bedste, mest eksklusive og mest unikke golfdestinationer i Europa.  

På linket øverst i artiklen ses en video, der viser den igangværende udvikling og de ambitiøse planer for området. 

                    

                    

                                                

Læs mere om Costa Navarino og Messenia på linket HER

             

Alle artikler

Resort ændrer navn og vil være blandt de bedste

Resort ændrer navn og vil være blandt de bedste

Kendt spansk golfresort skifter navn og skruer op for ambitionerne. Fokus er bl.a. på de gastronomiske oplevelser. Læs med her, hvis du drømmer om at kunne læne dig tilbage og nyde ferien i Costa Dorada...

Vind et golfophold på Sicilien

Vind et golfophold på Sicilien

Vind et forlænget weekendophold på Siclien – hotel, luksus, golf og spa. Læs vores rejsemagasin og tilmeld dig konkurrencen...

REJSETILBUD: Tag med til Thailand i marts 2022

REJSETILBUD: Tag med til Thailand i marts 2022

MATCHTUR: Vinderne af Race to Thailand skal til finalen i marts 2022. Nu kan du komme med på en fantastisk rejse og spille nogle af Thailands bedste golfbaner...

Video: Så kom den første HIO i Race to Thailand

Video: Så kom den første HIO i Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Golfagent laver sit livs første Hole-in-One og vinder golfophold på Lübker Golf & Spa Resort. Se video hvor Morten Jensens tilbagelægger de 140 m for at samle bolden op ad hullet...

Malaysias bedste golfbane vinder ny pris

Malaysias bedste golfbane vinder ny pris

KUALA LUMPUR: Vil man spille noget af det ypperligste golf, man kan støve op i Asien, så er TPC Kuala Lumpur, West Course værd at gå efter...

Sponsoreret Vinsponsor leverer vin med personlighed

Vinsponsor leverer vin med personlighed

SPONSOROMTALE: Vin kan noget særligt. Det kan bringe os sammen, skabe oplevelser og gode minder. Sådan lyder det fra Aalborg-virksomheden D’Wine, som GolfersGlobe har indledt et samarbejde med…