Tilbage til Costa de la Luz - Cadiz
Club de Golf Valderrama
Costa de la Luz - Cadiz, Spanien
4,4
GolfersGlobe bedømmelse
Prisklasse
Club de Golf Valderrama ligger i Sotogrande i Andalucien (Cadiz) og ikke langt fra Gibraltar.
Valderrama er en privat klub, og en af Europas mest eksklusive af slagsen, som i et begrænset omfang tillader green fee gæster. Og er man villig til at betale de 350 euro, som det koster at spille en weekendrunde (320 euro på hverdage), så får man lov til at spille en af Spaniens, ja endda en af Europas, mest kendte golfbaner, som både er blevet benyttet til Volvo Masters fire gange og til Ryder Cup (1997).
Valderrama er ofte blevet omtalt som et golfmekka uden sidestykke og af mange betragtet som Europas svar på Augusta National.
Anlægget er fra 1974, og banen er designet af Robert Trent Jones Sr. 10 år senere vendte Mr. Jones tilbage og redesignede banen, så den blev et sandt mesterværk.
Valderrama har siden 1980’erne konstant ligget i toppen af listen over baner i Europa og har desuden siden 1999 været at finde på listen over verdens 100 bedste golfbaner.
Til golfanlægget hører nogle fantastiske træningsfaciliteter, som den 6-dobblete majorvinder, Sir Nick Faldo har kaldt for de bedste i Europa.
Besøg Club de Golf Valderrama her