Der findes i det nordøstlige hjørne af Skotland mere end 70 golfbaner, som spænder lige fra historiske linksbaner til skønne indlandsparkbaner.
Området omkring Aberdeen er ofte lidt overset, fordi mange golfere søger mod St Andrews eller området sydøst for Edinburgh, også kendt som East Lothian området, hvor nogle af Skotlands mest kendte golfbaner ligger.
Men Aberdeen og Carnoustie Country har faktisk nogle fantastiske tilbud til golfspillere, og baner som Carnoustie, Royal Aberdeen, Cruden Bay og Trump International Golf Links bør stå øverst på listen over golfbaner, som man skal spille på en golfrejse til Skotland.
Det nordøstlige hjørne har sågar sin egen Scottish Golf Trails, som bl.a. omfatter flere af ovennævnte baner samt Murcar Golf Club og Newburgh on Ythan Golf Club.