Tilbage til Fife
The Peat Inn Restaurant with Rooms
Fife, Skotland
The Peat Inn ligger i den idylliske by Peat Inn village lidt udenfor By St Andrew’s og kun en times kørsel fra Edinburgh. Lokaliteten gør at det lille eksklusive sted har den særlige adresse; The Peat Inn, Peat Inn.
Stedet har eksisteret siden 1700-tallet og foruden en Michelin restaurant, som er stedets omdrejningspunkt, har den lille ’landevejskro’ også 8 luksuriøse værelser, som både har soveværelse, badeværelse samt et opholdsrum med udsigt ud over det smukke skotske landskab.
Gennem århundrede har The Peat Inn fungeret som både hotel, pub og restaurant og har dermed en mere end 250 år lang tradition for gæstfrihed.
The Peat Inn ligger i et område, som kan fremvise de bedste sider af Skotland, både når det gælder storbyer som Dundee, Edinburgh og St Andrews, med nogle fantastiske gourmetrestauranter, den smukke skotske natur, små hyggelige (fiske)byer, historiske monumenter og nogle fremragende golfbaner som St Andrews, Fairmont St Andrews og Kingsbarns Golf Links. ’Small towns, big countryside’, som man siger på disse kanter og lidt af en drømmedestination for den næste golfferie.
Det er ægteparret Geoffrey og Katherine Smeddle, som står bag The Peat Inn. Tilsammen driver de et sted, hvor vægten er lagt på den personlige service og nogle fremragende spiseoplevelser. To ting som har givet The Peat Inn et fornemt ry og gjort det til sådan et sted, hvor drømmen om det gode liv bliver til virkelighed.
I køkkenet har Geoffrey Smeddle’s arbejde med det klassiske skotske køkken afstedkommet en lang række hædersbevisninger. Chefkokken, der leverer overvældende gastronomi, har skubbet grænsen ud i nye områder for, hvordan skotsk gourmet skal opfattes.
Det har først og fremmest resulteret i en stjerne i Michelin-guiden, men The Peat Inn har også opnået 7 ud af 10 point i den anerkendte britiske The Good Food Guide. The Peat Inn er desuden rangeret blandt Storbritanniens 50 bedste restauranter og hører til i en meget eksklusiv skare af restauranter, som har opnået guldmedaljehædersbevisninger fra både EatScotland og VisitScotland. I billedgalleriet kan der ses en video fra Geoffrey Smeddle's arbejde i køkkenet.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud