Tilbage til Fife
Ardgowan Hotel
Fife, Skotland
Ardgowan Hotel, er et moderne skotsk boutique hotel, der ligger mindre end 200 meter fra St Andrews Old Course.
Ejendommen, hvor Ardgowan Hotel i dag har til huse stammer fra 1847. Hotellet er et lille familiedrevent hotel med 36 værelser fordelt på 29 værelser på Ardgowan Hotel samt 7 værelser i Pilmour Hotel, der ligger i den tilstødende ejendom.
Hotellets restaurant, Playfair's Restaurant, ligger i forbindelse med netop Pilmour Hotel. Restauranten ligger forskudt i forhold til gadeniveau og har en stor sydvendt terrasse, hvor gæsterne kan sidde og spise i godt vejr.
Playfair's Restaurant er kendt som et af byens gode spisesteder. Alle retter har et twist af noget skotsk over sig, og naturligvis, fristes man til at sige, så er det muligt at få serveret vine fra Ernie Els wine.
Som det fremgår af billederne her på siden, så er værelserne hyggeligt indrettet med en gennemført god stil.
Universitetsbyen St Andrews har godt 17.000 indbyggere, hvoraf godt 7.500 er studerende fra The University of St Andrews. Hotellet ligger centralt i forhold til byens mange restauranter og mere end 30 pubber.
De mange studerende sætter deres præg på byens puls, og St Andrews er en by, som sagtens kan besøges uden at der nødvendigvis skal spilles golf hver eneste dag.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud