Destinationer Portugal
Om Portugal
Portugal fremhæves gang på gang som en af Europas bedste golfdestinationer.
Det milde klima, den venlige befolkning og det efterhånden rigtig gode portugisiske køkken er noget af det, som får golfspillere fra hele verden til at vælge Portugal, når golfferien skal bookes.
De fleste som har rejst i Portugal er enige om, at landet har en særlig appeal overfor livsnydere, og er man taget til Portugal på en golfferie, så er det oplagt at forlænge rejsen med et par dage i Lissabon. Den kosmopolitiske hovedstad byder på så mange spændende ferieoplevelser at den er et must-visit.
Det samme kan siges om den portugisiske riviera, vest for Lissabon. I de hyggelige kystbyer, Cascais og Estoril, leves livet. Her findes der gode fiskerestauranter, flotte hoteller og fantastiske golfbaner som Oitavos, Estoril Golf og Penha Longa.
Stemningen på Portugals svar på den Franske Riviera er afslappet og tilbagelænet, og hele området har i årevis tiltrukket den europæiske elite.
Der findes mindre end 100 golfbaner i Portugal. Men på trods af det mindre udbud end eksempelvis i Spanien, så er Portugal en populær golfdestination blandt danske golfspillere.
Direkte flyforbindelser til Lissabon og Faro gør det nemt at komme afsted på en golfrejse uanset om man vil til Algarve-kysten, Lissabon eller Oeste-området nordvest for Lissabon.
Tre populære områder for golf
Portugals første golfklub blev stiftet af nogle englændere tilbage i 1890. Den kom til at hedde Oporto Niblicks Club og blev siden omdøbt til Oporto Golf Club.
Det er især de tre ovenfor nævnte områder i Portugal, Oeste, nordvest for Lissabon, Algarvekysten og Cascais-Estoril, der skiller sig ud, når man skal finde de bedste golfbaner.
Samtidig er det også værd at nævne, at bestiller man en golfrejse til Madeira, så kommer man til en ø med to vidunderlige golfbaner og en hyggelig hovedby i form af Funchal. Og mens man er på golfferie på Madeira kan man bl.a. prøve at komme på levada-vandringer, som er noget helt unikt for Madeira.
På de årlige ranglister over Portugals bedste baner finder man i toppen altid baner som Monte Rei, Praia D’EL Rey, Oitavos Dunes, Troia, Vilamoura (Old), Quinta do Lago (South), Penha Longa samt den nye West Cliffs bane, som hurtigt er strøget til tops på golfanmeldernes lister.
Ovenfor under de enkelte destinationer finder du mere inspiration fra alle de kendte og populære golfdestinationer i Portugal, og du kan bl.a. se masser af billeder og videopræsentation fra mange af banerne.