Royal County Down

Det nordlige Irland, Irland

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,7 GolfersGlobe bedømmelse

Royal County Down, på den irske østkyst, er irsk linksgolf fra øverste hylde. Banen stammer tilbage fra 1889 og er dermed en af Irlands ældste golfbaner. Den ligger ud til Dundrum Bay og er det sted, hvor Rory McIlroy forberedte sig til British Open 2014, og hvor alle de store stjerner har spillet gennem tiden.

Royal County Down er samtidig også den bane, som den gamle mester, Tom Watson, har kaldt for linksgolf i sin reneste form og en af de bedste linksbaner han nogensinde har spillet.    

Banen ligger i et klitlandskab, som ikke findes mangen til ret mange steder. Runden byder på en enestående naturoplevelse og en golftest, som vil presse de fleste spillere til det yderste.

                                                            

Royal County Down indgår i en pakke med ophold på Slieve Donard Resort & Spa og Bushmills Inn Hotel og med spil på de historiske linksbaner County Louth Golf Club, Ardglass Golf Club og Royal Portrush Golf ClubGolfbanerne, som indgår i pakken hører helt sikkert til i kategorien, ’must-play’ golfbaner.

 

Blinde slag fra tee, blinde slag til greens og oven i det hele er naturens elementer i spil. Blæser det, hvilket det ofte gør på disse kanter, bliver der for alvor skruet op for sværhedsgraden.

Undervejs skal man bl.a. forcere dybe fairway bunkers, hvor kanten i spilleretningen har det karakteristiske skæg (græs der hænger ud over kanten). Ligger man for tæt på kanten, så efterlader det kun spilleren med én mulighed. At slå bolden sidelæns eller baglæns ud af bunkeren. Desuden findes der rundt på banen store ufremkommelige områder med de smukke gorse-buske, som man bestemt bør undgå at havne i. De stikker forfærdeligt og resulterer ofte i en lost ball.

Fairways er hårde som sten og giver masser af rul, og der er ikke meget hjælp at hente for spillere, som foretrækker at bolden er løftet en smule, når der skal slås. Greens er store og ondulerede og giver bolden masser af speed. Det er ikke en bane, der kan anbefales til højhandicapspilleren, men mindre at den spilles fra den forreste teebox.

Uanset forhindringer og svære forhold, så er oplevelsen i særklasse, og selvom greenfee prisen i højsæsonen hører til i den dyre ende er det alle pengene værd.  

Nabo til golfbanen er det fornemme, gamle badehotel Slieve Donard Spa & Resort. Der er shuttleservice mellem hotel og golfbanen, men turen kan også sagtens tilbagelægges til fods.

Læs mere om Royal County Down her
  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Slieve Donard Resort & Spa Afstand til Slieve Donard Resort & Spa 155 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Svær
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Ja