Resort ændrer navn og vil være blandt de bedste

Costa Daurada, Spanien | Publiceret 01-07-2021

Kendt spansk golfresort skifter navn og skruer op for ambitionerne. Fokus er bl.a. på de gastronomiske oplevelser. Læs med her, hvis du drømmer om at kunne læne dig tilbage og nyde ferien i Costa Dorada, syd for Barcelona.

Det spanske golf- og lifestyle resort, der tidligere var kendt som Lumine Golf Resort, hedder nu INFINITUM.

Lumine Golf Resort var i en årrække kendt som et af Spaniens bedre lifestyle resorts med både golf (to 18-hullers baner samt en 9-hullers bane), uovertruffen gastronomi, en beach club og en af Europas bedste strande samt tilbud til gæsterne om at kunne deltage i en lang række ’off course’ aktiviteter, som det er beskrevet i den seneste pressemeddelelse. 

Hills-banen byder på nogle mindeværdige øjeblikke

Infinitum, der ligger i Costa Dorada, 100 km. syd for Barcelona, råder bl.a. over en af områdets absolut bedste restauranter og mellem golfrunderne kan gæsterne boltre sig i hele 8 forskellige poolområder.

De tre golfbaner (Hills, Lakes samt 9-hullers banen Ruins) er flere gange blevet udråbt til Europas bedste golfoplevelse og er bl.a. blevet benyttet til de afgørende finaler for spillere, der forsøger at kvalificere sig til European Tour (Q-school). Fra alle tre baner er der flere sted kig ud til Middelhavet.  

Infinitum ligger omgivet af fyrreskov og olivenlunde, og det er også her man finder det store vådområde Sequia Major, der er hjemsted for flere truede fiskearter.

I forbindelse med resortets beach club ligger restauranten Flamma 

Naturen er med andre ord i højsædet, når man besøger Tarragona og Infinitum. Men naturoplevelserne står ikke alene.

På Infinitum satser man også på at kunne give gæsterne nogle ekstraordinære spiseoplevelser. Med fire restauranter er der nok at vælge mellem, og oplevelserne står i kø uanset om man slår sig ned på Flamma i resortets beach club, spiser spansk tapas på Gusto, snupper sig en frokost på The Lakehouse ved golfbanen eller man vælger at prøve den helt nye Terra restaurant.

 

 

 

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!