Ny superbane åbnet på Fyn

Sjælland, Danmark | Publiceret 06-07-2017

Great Northern er som den første golfbane i Danmark designet af Jack Nicklaus og med inspiration fra nogle af verdens bedste golfbaner, herunder Le Golf National, (Ryder Cup banen 2018), har Nicklaus Design i samarbejde med de fynske ejere skabt et vidunderligt golfanlæg.

Nicklaus mesterværk
Med anlæggelsen af Great Northern har ambitionerne da også været store. Visionen var fra starten at skabe et golfanlæg, som ville give genlyd ikke kun i Danmark, men i hele Europa og som var på et så højt niveau, at man kan tiltrække de helt store internationale golfturneringer.

Når det så er sagt, så er golfbanen faktisk helt bevidst designet, så den ikke kun kan spilles af elitespilleren, men også passer til golfspilleren i hcp. 15-30. Det er bl.a. gjort ved at anlægge en række teesteder på hvert hul, som er placeret i forskellige positioner i forhold til spilretning og foranliggende forhindringer. Samtidig er mange af hullerne designet som deciderede ’risk and reward’ huller.

Allerede før den officielle åbning har der været spillet på banen, og meldingerne går på, at Great Northern er en visuel nydelse og en golfbane med et unikt design, som byder på en kæmpemæssig spiloplevelse.

Det som bl.a. er med til at gøre banen til noget særligt er hullernes forløb. Man fornemmer de åbne vidder samtidig med, at man har følelsen af at befinde sig i små aflukkede områder.

Midt i den smukke fynske natur
Great Northern er anlagt ved Sybergland, et smukt naturområde mellem Kerteminde Fjord, Odense Fjord og Kerteminde Bugt. På banens højeste punkt befinder man sig 40 meter over havets overfalde, hvorfra der er den flotteste udsigt ud over Storebælt.

Banen er anlagt på tidligere landbrugsjord, hvor der oprindeligt ikke har ligget nogen søer. Men da søer indgik i banedesignet har man ved anlæggelsen udgravet nogle kæmpemæssige søer. Faktisk var den del af anlægsarbejdet så omfattende, at det blev betegnet som den største flytning af jord på området siden istiden.

Ved anlæggelsen af Great Northern er der således ikke blevet sparet på noget. ’Attention to details’ synes at have været mantraet gennem hele forløbet.

Blandt andet kan man ikke undgå at lægge mærke til de iøjnefaldende trækonstruktioner på broer og bolværk, som er lavet af det specielle Azobetræ (jerntræ), der stammer fra Afrika.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at der er flyttet 2.225.000 tons jord for at skabe en unikt layout. Samtidig er der under fairways lagt 30 centimeter Kattegat-sand, svarende til 250.000 tons sand, så banen er så godt drænet, at den kan tage op til 700 millimeter vand i timen. Vejrguderne synes dermed at være blevet besejret på forhånd.

Til anlægget hører der nogle fantastiske træningsfaciliteter med overdækkede udslagssteder og med mulighed for at slå ud fra græs teesteder.

Desuden findes der et klubhus, som er et kapitel for sig. Det imponerende klubhus er designet af E + N Arkitekter. Det er en arkitektonisk perle, som afspejler naturens skønhed, og arkitekterne har ved at bruge store vinduespartier fået skabt et rum, hvor både lys og naturen bydes indenfor. Både indendøre og fra den store udendørs terrasse har gæster og medlemmer et unikt view ud over en stor del af golfbanen. Det gælder ikke mindst ø-greenen på 18. hul.  

I forbindelse med klubhuset er der opført 15 hotellejligheder.

                                                      

Great Northern åbnede juli 2017. Der kan bookes overnatning på resortet eller man kan vælge at indkvartere sig på det nærliggende Hotel Hesselet

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)