Tilbage til Fife
Macdonald Rusacks Hotel
Fife, Skotland
Macdonald Rusacks Hotel er måske det bedst beliggende hotel i St Andrews. Træder man ud af hovedindgangen står man praktisk talt midt i St Andrews by, og man har kun nogle få hundrede meter til byens pulserende centrum.
Fra en del af værelserne og fra baren og restauranten har gæsterne udsigt til 18. fairway og green samt 1. tee. Og i baggrunden ses den berømte West Sands beach, der når tidevandet trækker sig tilbage bliver til en flere hundrede meter bred sandstrand.
Hotellet er indrettet i en smuk viktoriansk bygning fra 1887, og selvom der ’kun’ er tale om et 4-stjernet hotel, så er der alligevel noget luksuriøst over stedet.
Stilen er gennemført og som gæst kommer man til at bo i nogle skønne rammer. Hotellets saloner oser af en helt særlig atmosfære, og på væggene hænger der portrætter af de mange berømtheder, som gennem tiden har boet på Macdonald Rusacks Hotel.
Værelserne er ikke voldsomt store, men indretningen er gennemført og man føler sig godt tilpas.
Under The Open og Alfred Dunhill Links Championship bor nogle af spillerne på Macdonald Rusacks Hotel. De kan bl.a. nyde godt af at kunne spise i husets eksklusive tre AAA Rosette Rocca Restaurant, hvor der serveres klassiske a la carte retter tilberedt af lokale råvarer. Udsigten fra restauranten er ubetalelig, og får man sig en vinduesplads kan man side og følge spillerne komme op ad 18. fairway.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud