Tilbage til Toscana
Toscana Resort Castelfalfi
Toscana, Italien
Gennem tiden har Toscana, med sit frodige, bakkende landskab og smukke kystlinje, tryllebundet besøgende fra nær og fjern. Og de senere år er dette hjørne af Italien tilmed også kommet på landkortet med en række vidunderlige hoteller og fantastiske golfbaner. Flere hundrede år gamle landsteder er i dag indrettet som små hoteller og golfresorts er opført for at tiltrække turister, der forstår at værdsætte treenigheden af golf, gourmet og luksus.
Her midt i hjertet af Toscana, lidt syd for Pisa og Firenze, finder man Toscana Resort Castelfalfi, som er et unikt og charmerende sted, hvor man som gæst kan udleve den toscanske drøm.
Resortet består bl.a. af en 800 år gammel landsby, hvis restaurerede lejligheder og landhuse i dag udbydes til salg for velhavende, golf- og gourmetelskende investorer. Området er unikt og næsten smukkere end man kan forestille sig.
Resortet råder også over et lille hotel - Hotel La Tabaccaia – med blot 31 værelser. Oprindeligt var bygningen en tobaksfabrik, som siden blev indrettet til et lille eksklusivt boutique hotel. Med stor respekt for den oprindelige bygnings udtryk er hotellet nænsomt restaureret, og i mange af værelserne ses i dag de rustikke fritliggende loftsbjælker. Fra værelserne, der er udstyret med moderne bekvemmeligheder som Wi-Fi, fladskærms-TV og aircondition, er der bl.a. udsigt til de smukke gamle stenhuse, der ligger spredt ud i det bakkede landskab.
Centralt i Toscana Resort Castelfalfi finder man en gammel middelalderborg. På en bakkekam 270 meter over havets overflade knejser borgen som både indeholder en middelalder kirke samt små haver, butikker og cafeer.
Oplev den ægte toscanske livsstil
På Toscana Resort Castelfalfi livet leves i slowmotion med masser af tid til afslapning og fornøjelse. Fra Toscana Resort Castelfalfi har man nemt ved at komme til nogle af Italiens smukkeste og mest historiske byer som eksempelvis Pisa og Firenze, og tæt ved havet ligger de gamle middelalderbyer, hvoraf flere i dag er omdannet til små spa-byer.
Selvom man er på golfferie til Toscana, så er det faktisk muligt, på Toscana Resort Castelfalfi, at opleve en autentisk italiensk hverdag. Resortet rummer nemlig en række boliger, hvor italienerne bor det meste af året. Det giver en anderledes ferieoplevelse.
Store gourmetoplevelser
Det flere hektar store resort rummer både vinmarker og olivenlunde, og resortet restauranter dyrker både frugt og grøntsager. Det nyder gæsterne godt af på de to restauranter Il Rosmarino og La Rocca di Castelfalfi, som i vid udstrækning kun gør brug af egne råvarer samt råvarer fra områdets lokale gårde.
Restaurant Il Rosmarino ligger tæt på hotellet. Som et ægte italiensk trattoria bydes der indenfor i uformelle rammer til et dejligt måltid mad på ægte italiensk maner. En af signaturretterne er selvfølgelig pizza, som kokken tilbereder i den store brændefyrede ovn.
I juni 2014 åbnede La Rocca di Castelfalfi i en historisk og nu helt nyrenoveret slot, der ligger som en del af the Borgo. Her venter der gæsterne en sofistikeret spiseoplevelse. Enkelthed og slow food præcis som man forestiller sig det, når man for sit indre øje ser bordet dækket med fortryllende retter fra det toscanske køkken. Når vejret tillader det kan middagen nydes fra den store terrasse, der ligger med en fantastisk udsigt til bakkerne og den nærliggende dal.
Til resortet hører der også en golfbane - Golf Club Castelfalfi – som er en must play bane, når golfferien går til Toscana.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud