Golf Ugolino

Toscana, Italien

Pris Pris Pris Prisklasse

Ugolino Golf Club stammer tilbage fra 1934. Banen blev designet af en englænder og en irer.

Datidens banearkitekter brugte landskabets naturlige udformning til at skabe en smuk golfbane i det toscanske landskab.

Ugolino Golf Club er ikke nogen lang golfbane, men den kræver præcision og gode tekniske færdigheder.

Greens er relative små og godt beskyttede af bunkers.

Ugolino-banen har fundet plads i Chris Santella bog ‘Fifty places to play golf before you die’.

Til klubben hører et smukt, futuristisk klubhus opført i en klassisk art deco stil. Klubhuset ligger på en bakketop omgivet af gamle pinjetræer og med en flot udsigt til hele området.

Samtlige af banens golfhuller ligger i en cirkel rundt omkring klubhuset, der således udgør centrum for dagens golfrunde og samtidig også er centrum for, hvad der sker på typisk italiensk manér efter golfrunden. I klubhuset findes der således en god restaurant, hvor man slår sig ned og spiser en god frokost, inden turen går tilbage til hotellet.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Villa La Massa Afstand til Villa La Massa 8,1 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja